Velkommen til endnu en ORDRIG ONSDAG, med fokus på ordet og poesien som bærende element for musikken. Denne gang med to aldeles unikke ordkunstnere.
MARTIN ZEPPELIN – en sjælden sprogblomst i det danske musiklandskab. Det er et voksent og romantisk tekstunivers, med en åndelig rigdom i retning af C.V Jørgensen og Peter Sommer, men ungdommens energi slår gnister i musikken.
Seneste album ‘Stjernesejler’ fik 5 stjerner i Gaffa, og følgende ord med på vejen: “Det tekstunivers, Martin Zeppelin skaber, er en helt anden størrelse. Det er både rørende, poetisk, og virkelig sjovt”. På albummet medvirker nu bortgangne Stig Møller med sit sidste musikalske farvel, som guitarist og gæstevokalist. Kort efter udgivelsen fik vi tilmed, ud af det blå, duetten ‘Smukke Dreng’, mellem Lars H.U.G. og Martin Zeppelin – selvom rock-ikonet officielt havde indstillet karrieren for 10 år siden.
Kærligheden til den danske sang kommer ikke ud af ingenting: Martin Zeppelin har været igennem nåleøjet på musikkonservatoriets sangskriverlinje, hvor han havde Peter Sommer som mentor, som udtaler: “He had me at: Jeg vil bare skrive om lortet! Hvilket var Martin Zeppelins main begrundelse for at skrive sange, og med dem under armen, søge ind på sangskriverlinjen. Han var allerede i mit sangskriver-hjerte, og jeg fik ham ind på uddannelsen. Og for fanden hvor er han blomstret i de skygger han har befundet sig i. Nu bevæger han sig op i lyset, ud i verden og forhåbentligt ind i fleres bevidsthed. Han skriver sgu om lortet!” – Peter Sommer
JONAS BREUM – gammel vejledreng, som har arbejdet med ord og musik siden en tidlig debut som 18-årig, hvor han udgav sin første digtsamling. Allerede her tegnede der sig et kunstnerisk spor præget af alvor, refleksion og en usædvanlig modenhed i blikket på menneskelivet. Som pladeartist har han udgivet en række anmelderroste albums, hvor især ‘Endelig Fri’ markerer sig som et særligt værk. Albummet er baseret på amerikanske dødsdømte fangers sidste ord og bevæger sig i et lavmælt, intenst udtryk, hvor eksistensens yderste grænser undersøges.
Parallelt har Breum skrevet en række salmer, hvoraf ni er optaget i Kirkesangbogen. Her forener han et nutidigt sprog med en dyb forankring i den kirkelige tradition og skaber tekster og melodier, der både taler ind i fællesskabet og den enkeltes erfaring. På tværs af udgivelser og formater kredser hans arbejde om de store, fælles spørgsmål: tro og tvivl, skyld og nåde, liv og død. Det er sange skrevet med en sjælden evne til at gøre det eksistentielle konkret – og det personlige alment.