Blindtegning ? budskabet fra din underbevidsthed

Hvad opstår der, når du slipper kontrollen og lader stregen overraske dig?

Kom med til en kreativ og nærværende aften med håndlæser Lisbeth Storm fra MIND&PALM®, hvor du bliver introduceret til blindtegningens fascinerende univers.

Efter en kort introduktion tegner du din egen hånd – uden at kigge på papiret. Med din blindtegning foran dig fortæller Lisbeth om underbevidsthedens budskaber i form af symboler og udtryk, der kan give anledning til refleksion over personlighed, ressourcer og aktuelle livstemaer.

I løbet af aftenen får hver deltager en kort, personlig tolkning af sin blindtegning. Der er plads til spørgsmål, fælles undren og små overraskende opdagelser. Du behøver hverken at kunne tegne eller have prøvet at tegne en blindtegning før. Medbring blot din nysgerrighed og lysten til at se dig selv fra en ny vinkel.

Din underviser på workshoppen

Lisbeth Storm står bag MIND&PALM® og er fuldtidsprofessionel håndlæser med mange års erfaring i faget og egen klinik i Kolding. Hun arbejder desuden som hypnoterapeut, mentor og angstterapeut og kombinerer intuitiv indsigt med en varm, jordnær tilgang til mennesker.

Lisbeth uddanner håndlæsere og holder foredrag og workshops om håndlæsning og blindtegning. Hun har desuden medvirket i Go? morgen Danmark, hvor hun læste hænder på søndagsgæsten. 

 

  • Dato: 10 / 02 / 2027
  • Tidspunkt: 17.00
  • Sted:
    BYGNINGEN
    Ved Anlæget 14B
    7100 Vejle
  • Billetpris: 200 kr.