Allan Simonsen

Europas bedste

Han er som den eneste dansker kåret til “Europas bedste” fodboldspiller – vinder af Ballon d´Or.

Allan Simonsen har aldrig tidligere fortalt sin historie fra scenen – det gør han nu.

Et enestående blik ind i en fantastisk karriere på europæisk topplan. Allan fortæller om sin glorværdige tid i bl.a. Vejle, Borussia Mönchengladbach og FC Barcelona samt på landsholdet.

Der er dramaer og lykkelige historier, personlige op- og nedture – vi kommer helt ind under huden på denne lille fodboldperle, der tog en hel verden med storm og slog etablerede stjerner som Kevin Keegan og Michel Platini, da han vandt titlen som den bedste i Europa i 1977.

Allan har sin egen personlige historie fra helvede til himmel i tysk fodbold, fra storheden i FC Barcelona og de underliggende dramaer i den katalanske hovedstad. Fra tiden på landsholdet, hvor han blev Sepp Pionteks særlige favorit. Og selvfølgelig ikke mindst fra tiden i moderklubben i Vejle. Landsholdstiden rummer to mål i debutkampen, et olympisk eventyr, målet på Wembley, der banede vejen for den første danske slutrunde og den smertefulde exit ved EM 1984 i Frankrig.

For første gang på en scene med sin egen fortælling – interviewet af Flemming Toft.


Pladser: Siddepladser

Forventet sluttidspunkt kl. 21.00

  • Dato: 19 / 05 / 2027
  • Tidspunkt: 19.00
  • Dørene åbner: 18:30
  • Sted:
    BYGNINGEN - Store Sal
    Ved Anlæget 14B
    7100 Vejle
  • Arrangør: Mod Til
    Kategori: Foredrag
  • Billetpris: 360 kr.