Den italienske pianist Antonio Zambrini besøger JIVE med sin danske trio med bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Martin Maretti Andersen. Det er vinter, det er på mange måder en kold tid. Der er brug for musik, der skaber ro og balance, og det er netop, hvad denne trios musik kan.
Fra pianoet flyder liflige toner fra en tilsyneladende uudtømmelig musikalsk kilde hos Zambrini. Hans fjerlette og harmoniske spil på tangenterne blander sig med Jesper Bodilsens flotte basspil, mens Martin Maretti nærmest minimalistisk accentuerer det flot sammenvævede spil. Det er sammenspil af højeste klasse, som de tre dygtige musikere præsenterer.
I Italien er Antonio Zambrini et kendt navn. Han har fortolket den italienske sangskat og jazzificeret fx komponisten Nino Rotas musik på fortræffelig vis.
Det er en fornøjelse for JIVE at kunne præsentere denne trio, hvor inderlighed og ro er i centrum.
Antonio Zambrini – piano, Jesper Bodilsen – bas, Martin Maretti Andersen - trommer
Dato
onsdag 21. februar 2024
|
|
Arrangør |
|
Start |
19:30 |
Dørsalg |
180,- |
Medlem 140,- eks. gebyr, Ung 80,- eks. gebyr |