Eva Ravnbøl

Eva Ravnbøl

GUD ER ITALIENER


Kom med på en fascinerende rejse til Italien, der bevæger sig gennem landets samfundsforhold, mad, politik, mafia, kultur og meget mere. TV2s Italien-korrespondent Eva Ravnbøl har Italien rullende i blodet og giver dig indlevende historier fra sit professionelle og personlige liv i støvlelandet. Glæd dig til en en ubetinget kærlighedserklæring til et helt særligt land og folk. "I må få hele universet, bare jeg må få Italien"

Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet i Rom, hun har familie og arbejde i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder ligeså italiensk, som hun er dansk. GUD ER ITALIENER er Evas fine, personlige portræt af det land, der blev hendes. Om livsstil og la dolce vita. Om pasta og politik. Om corona og korruption. Om charme og selvtillid. Men først og fremmest en ubetinget kærlighedserklæring til et særligt land og folk.

Skal det være Italiensk…?

Evas foredrag spænder bredt, men er dybt forankret i det smukke støvleland. Hun fortæller om det moderne Italien, om sine oplevelser som udsendt og ikke mindst om at være halvromer igennem flere årtier i et land, vi danskere er så fascinerede af. Hun skildrer italienske samfundsforhold, politik, hverdagsliv, mad, fodbold, passion, mafia, kultur, familiens rolle, økonomi, religion, skolesystem og Italiens internationale tilhørsforhold. Skal det være italiensk, så er Eva Ravnbøl den oplagte fortæller.

 

Om Eva Ravnbøl

Eva har siden 2011 arbejdet som Italien-korrespondent for TV2 og TV2 News, og hun skriver ofte om Italien og paven til tv2.dk, ligesom hun jævnligt leverer nye bidrag fra Italien til Politiken Rejser. Hun har i årenes løb også skrevet artikler om mad og rejser i Italien til Gastro, Alt for Damerne og mange andre medier. Dertil har hun i 2022 udgivet bogen Gud er italiener, som omhandler hendes professionelle liv i Italien samt landets særlige karaktertræk – bogen er en helt personlig analyse af folkesjælen i Evas andet hjemland.

Dato
tirsdag 27. februar 2024
Arrangør
Start
19:00
Køb billet

Find vej