luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Foredrag med Preben Elkjær

Foredrag med Preben Elkjær

Danmarks målkonge nr. 1


Gik du glip af Preben Elkjær i Vejle sidste gang? Så kig med her.
En propfyldt sal gav Preben et stående bifald, og det var en fantastisk aften med masser af grin!
Vi gentager derfor succesen, for Preben Elkjær kommer til Vejle igen!

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980'erne. Derudover var - og er - han noget af det mest danske, man kan forestille sig på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe - uden sammenligning, i øvrigt!

Så kom og deltag i dette helt eksklusive foredrag, som byder på gode og nostalgiske minder fra 80´erne, hvor hele Danmark var ramt af fodboldfeber.

Om foredraget: Mit liv som Elkjær
Preben Elkjær var verdens bedste angriber i midten af 1980’erne og vel nok den bedste forward, der nogensinde er født med dansk pas.
I dette foredrag tager han tilhørerne med på en tour de force gennem 1980’er-landsholdets gennembrud og storhedstid, men han fortæller også ærligt og direkte om presset, forventningerne, opture og nedture – alt sammen krydret med det velkendte glimt i øjet.

Preben Elkjær spillede 69 A-landskampe for Danmark, og scorede i alt 38 mål i den rød/hvide-trøje. I 1984 blev han kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark

De fleste voksne danskere har en idé om, hvad Elkjær er for én – men måske får tilhørerne revideret den opfattelse efter mødet med Preben, der i showet interviewes af journalist og forfatter Peter Sloth.”

Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Mit liv som Elkjær” der udkom i november 2012.
Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.


Foredraget varer fra kl. 19.00-20.45

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle og danskere som har haft MODET til at forfølge og at realisere deres drøm.
Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/

 

Bemærk:
Begrænset antal billetter. Billetterne er unummererede siddepladser. Kom i god tid - dørene åbner på 1.salen kl. 18.30

Dato
torsdag 25. oktober
Arrangør
Start
19:00
Dørene åbner
18:30
Forsalg
289,-
Køb billet

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej