Mikael K og Klondyke

Mikael K og Klondyke



Den nordjyske trubadur og singer/songwriter, Mikael K, har med sit band Klondyke siden 2002 udgivet 6 dansksprogede og anmelderroste albums og har turneret landet rundt med forskellige konstellationer af bandet.  I over 20 år har Mikael K skrevet og udgivet sange – primært under navnet Klondyke, men også som soloartist.
Mikael K er gammel børnerocker og slog sine første musikalske folder i ungdomsbandet Boobs i firserne.

I 2022 er det netop 20 år siden at Klondykes debutalbum "GULD" udkom. Det fejres med udgivelse af solo-dobbeltalbummet ”Skeletter fra Skabet”. Under arbejdet med et kommende nyt album er der også blevet tid til at se de gamle numre efter i sømmene. Der er blevet skåret ind til benet, tekst og melodi fremstår råt for usødet - et album i oldschool singer-songwriter-stil.

”I et par år har jeg arbejdet med nye sange og som en naturlig proces lyttede jeg hele bagkataloget igennem, og fik lyst til at genudgive dem i en mere ren form; bare tekst og melodi – kke så mange dikkedarer”, udtaler Mikael K. ”Skeletter fra Skabet” indeholder 20 sange; 17 gamle sange fra Mikael K og Klondyke´s bagkatalog og 3 helt nye ikke tidligere udgivet sange.

TV2-Nord og TV-MidtVest sendte i 2019 ti afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG med Mikael K i rollen som vært. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.

Han indtager scenen med sine instrumenter (guitar, banjo, mundharpe mm.) og sine vedkommende anekdoter og historiefortællende sange. Han synger om hverdagen; om storbyen; om udsteder og ikke-steder og han portrætterer mennesker på en poetisk og ligefrem måde.

"Dansk sangkunst, når den er bedst.”
(Klaus Lynggaard; Information)

"En af Danmarks absolut bedste og mest originale sangskrivere." (Sten Kloppenborg; Gaffa)

★★★★
“Mikael K bandt aftenen lystigt sammen i form af morsomme røverhistorier, og højdepunkter som de nye ’I mit Nirvana’
og ’Anna fra Fristrup’ understregede, at nordjyden stadig har
folkemusik, visekunst, countryrock og danskpop i overalls.”
(Thomas Treo, Ekstra Bladet)

Dato
lørdag 6. maj 2023
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
180,-
Dørsalg
195,-
Køb billet

Find vej