Klarsynsaften med Berit Højgaard

Klarsynsaften med Berit Højgaard



Oplev universet tæt på med spirituel vejleder Berit Højgaard
Gennem de sidste 6 år er det blevet til omkring 500 klarsynsdemonstrationer. På en klarsynsaften videreformidler Berit beskeder, hilsner, råd og vejledning til publikum fra skytsengle, guider og de der er gået i forvejen som f.eks. familiemedlemmer, venner og bekendte. Udover kanaliseringen vil der også blive formidlet clairvoyante beskeder til deltagerne.

Den spirituelle verden viderebringer kærlighed, humor og indsigt. Gennem demonstrationen vil du opleve, hvor tæt den spirituelle verden følger med i det fysiske liv. De budskaber og hilsner Berit kommer i besiddelse af, bliver videregivet med nøjagtighed, indføling og empati og respekt for modtager.

Sidst på aftenen er det muligt at stille spørgsmål.

Om Berit Højgaard:
Siden barnsben har Berit haft en stærk kontakt til universet, derfor er det også en naturlighed for Berit at træde frem og præsentere den på klarsynsaftener rundt om i landet. Berits ønske med disse klarsynsaftener er at tydeliggøre, hvor nær og naturligt den spirituelle verden er hos hver enkelt af os. At afmystificere det spirituelle og åbne menneskets indre evne til at komme hjem i sin egen spiritualitet, en visdom den enkelte allerede bærer. Alle har en naturlig iboende spiritualitet, det drejer sig blot om, hvorvidt man ønsker at favne og åbne for denne.

Universet kommer med så meget visdom, kærlighed og healing til den, der søger, lytter og ønsker at modtage. Det er blot en tanke væk.

Berit har mere end 15 års professionelt virke indenfor den spirituelle verden og driver sin daglige klinik fra Glamsbjerg, Fyn, hvorfra Berit tilbyder fysisk som online session via zoom. Energi kender ikke til begrænsninger og derfor er det muligt at gennemføre en session online. Selvom vi sidder på afstand, kan vi fortsat se hinanden på skærmen og du vil få nøjagtig det samme ud af sessionen som hvis du fysisk var til stede hos Berit i klinikken.

Kursus og uddannelser
Berit tilbyder uddannelser og kursus med små hold indenfor dyretelepati, clairvoyance, medieskab og healing.


Dato
tirsdag 28. november 2023
Arrangør
Selvarrangør
Start
19:00
Dørene åbner
18:30
Forsalg
175,-
Køb billet

Find vej