Jazz og Vin

Jazz og Vin



Så er det tid til at byde velkommen til en omgang Jazz & Vin i Vejle. Det betyder en aften med fortællinger om musikken og vinen, der indebærer godt for ørerne, såvel som smagsløgene.

Musikken står Kenneth Dahl Knudsen for med sin sekstet Atlas, der tager os med på en rejse gennem verdens musik og musikkens verden. En rejse, der krydser kontinenter, såvel som genrer og beskrives som:

 

"Den prisvindende og internationalt anerkendte nordjyske musiker Kenneth Dahl Knudsen tager ældgamle musiktraditioner med på nye rejser i en stærk sekstet med tråde til både klassisk musik, moderne jazz og musikkens dybe rødder."

Vinen står Det Lille Glas for og det tager os en tur til det nordligste traditionelle vinområde i Europa, nemlig Saale-Unstrut, hvor kortet viser vi er på samme breddegrad som London. Et område, der emmer af historie, med små 1000 års vinhistorie at byde på og hvor både handelsveje og Napoleons hære har krydset.

 

Der vil være fokus på et af områdets førende vinhuse, nemlig Bernard Pawis, og vi kommer til at smage 5 vidunderlige variationer af Riesling

Dato
tirsdag 29. november 2022
Arrangør
Selvarrangør
Start
19:00
Dørene åbner
18:30
Forsalg
350,-
Køb billet

Find vej