Bite The Bullet + The Boy That Got Away

Bite The Bullet + The Boy That Got Away



Nu hvor BITE THE BULLET måtte 'corona-aflyse' og rykke til en ny dato, så vi vores snit til at opgradere til et veritabelt DOBBELT BRAG af en ROCK koncert, ved at tilføje THE BOY THAT GOT AWAY.

 

 

BITE THE BULLET er et højeksplosivt liveband, kendt for deres ustyrlige energiudladninger, som publikum i Bygningen har nydt godt af mange gange efterhånden. De har altid eksperimenteret med elementer fra både rocken og elektropoppen. Men på deres nye plade cutter trioen deres riffbårne rocklyd op, med letantændelige elektrobeats, fængede pophooks, og rave energi. Resultatet er et hektisk og dansabelt bud på syrepop anno 2021. Selv kalder de genren Thunderpop.

 

 

THE BOY THAT GOT AWAY er også gode gamle venner af huset. De har markeret sig som et af Danmarks ypperste rockbands siden deres selvbetitlede debutudgivelse i 2014, hvor de stærkeste elementer fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne møder Grungens vilde men melodiske rebelskhed. Det er siden blevet til yderligere to roste album, hvoraf sidste års Colossus tog de danske anmeldere med storm. Bandets mange singler er blevet flittigt spillet på My- Rock, og trioen - bestående af Tim Alvin Boström, Mathias Gregersen og Casper Simonsen - har sågar spillet support for prominente navne som AC/DC, Dizzy Mizz Lizzy og Rival Sons. Se mindre

 

Dato
lørdag 22. januar 2022
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
150,-
Dørsalg
175,-
Køb billet

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej