luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Sahra da Silva Blues Quartet

Sahra da Silva Blues Quartet



Sahra da Silva Blues Quartet
 

Når Sahra da Silva svinger med sin Blueskvartet er det både egne sange og Chicago-bluesen der er i højsædet
 

Københavnske Sahra da Silva, har i mere end et årti været en etableret del af den danske blues scene. Hun har optrådt med et utal af danske soul og blues artister, her i blandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager, opvarmet for den engelske soulsangerinde Joss Stone. Sahra har i den grad fået skabt sig et navn der klinger godt med på blues og soul.

 

Der er dømt gedigen rhythm and blues, med plads til både hjerteskærende sjæleudkrængelser og ”fuld skrald på dansegulvet...”
 

Sahra har tidligere gæstet Vejle, bl.a. ved "KingBee's Queen Thing" (Bjarne Rasks KingBee exBLUESive blues-søndag d. 27. januar 2013) og senest ifm. TourBuzz-støttekoncerten den 6. maj 2018 i Bygningens "Store Sal"

 

#blueswoman
Sahra er lige nu højaktuel med blues albummet #blueswoman, som rummer en blanding af Sahra’s egne sange, samt et par genfortolkede klassikere. Den 25. juni 2020 anmeldte Jakob Wandam  #blueswoman  på Bluesnews.dk (link til anmeldelsen)

 

Tidligere har Sahra udgivet en EP og et album med sit daværende projekt, “Sahra da Silva & the Jagged Soul”, og er desuden en del neo-blues kollektivet “The Cornbread Project”, som i 2019 udgav albummet “Catawampus”, hvor hun er i godt selskab med Troels Jensen, Big Creek Slim, Mud Morganfield og James Harman og ikke mindst hjernerne bag; Laust “Krudtmejer”Nielsen og Peter Nande.

 

Et sted i midten af soul, blues og jazz står Sahra da Silva klippefast som en stadig spirende sangerinde med en stemme i konstant udvikling.
 

Når Sahra svinger med sin Blueskvartet er det både egne sange og Chicago-bluesen der er i højsædet og især musik fra ‪50’er og 60’ernes famøse pladeselskab, Chess Records, er repræsenteret med sange indspillet af Muddy Waters, Howlin Wolf, Willie Dixon m.fl. samt stor inspiration fra kvindelige blues giganter, som Etta James, Big Maybelle, LaVern Baker og Aretha Franklin.

 

Der er dømt gedigen rhythm and blues, med plads til både hjerteskærende sjæleudkrængelser og ”fuld skrald på dansegulvet”. Sahra da Silva skal opleves på slap line, i selskab med gode venner, og nogle af landets bedste og mest originale bluesmusikere.

 

Sahra da Silva Blues Quartet er:

Sahra da Silva – vokal, sang & højt humør

Alain Apaloo - bluesguitar

Marco Diallo - trommer

Laust 'Krudtmejer' Nielsen - bas guitar

 

Yderligere info: crossroads-vejle.dk

Dato
søndag 29. november 2020
Arrangør
Start
15:00
Dørene åbner
14:15
Forsalg
146,-
Medlem Crossroads kr. 95,- i forsalg
Vedr. dørsalg, se arrangørens hjemmeside
BEGRÆNSET ANTAL BILLETTER. ANTAL I HENHOLD TIL REGERINGENS TILLADELSE
Køb billet

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej