Peter Sommer & Tiggerne

Peter Sommer & Tiggerne



I fredags udkom ’Vi Der Valgte Mælkevejen’, som er anden single fra Peter Sommers kommende album. Albummet udkommer i starten af de nye år og efterfølges af en større Danmarksturné med Tiggerne.

 

”Stemningen har simpelthen aldrig været bedre, lettere og stærkere i det her efterhånden ældre orkester. Ambitionerne, scenerne og sangene vokser stadig her på 15. år. Bandleaderen er lykkelig og glæder sig til et nyt år, med ny plade og videre horisonter!” udtaler Peter Sommer.

 

Peter Sommer & Tiggerne er på toppen efter et par travle år, hvor der på livefronten er blevet fulgt op på albumsuccesen ’Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’, som høstede flere priser, airplay og anmelderroste koncerter. Peter Sommer & Tiggerne vender nu tilbage til de store spillesteder med koncerter, der kigger fremad med nyt materiale og udvalgte sange fra det store bagkatalog.

 

Singlen ’Begge Veje’ udkom i slut maj og er første smagsprøve på, hvad Peter Sommer anno 2020 byder på. I fredags udkom anden singlen fra det kommende album kaldet ’Vi Der Valgte Mælkevejen’, som er et mere uptempo nummer med lånt titel fra Bjarne Reuter.

 

Peter Sommer er i år nomineret til 2 x Danish Music Awards for ’Årets Album’ og ’ Årets Danske Solist’, som afholdes torsdag d. 17. oktober.

Tidligere i år blev det til tre prestigefyldte Steppeulve-statuetter, da Peter Sommer vandt ’Årets Album’, ’Årets Tekstforfatter’ samt ’Årets Komponist’ for sidste års anmelderroste album ’Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’. Han vandt desuden også Carl-Prisen som ’Årets Tekstforfatter’.

 

Anmelderne roste Peter Sommers tårnhøje musikalske ambitionsniveau og ærlige granskning af den svære kærlighed på albummet, mens publikummet strømmede til Peter Sommer & Tiggernes koncerter rundt om i landet i sommer. Her leverede holdet fantastiske præstationer på en række toneangivende festival, såsom Heartland Festival, Northside Festival, Tinderbox Festival, Jelling Festival og Smukfest.

 

Koncerter

18.02.20: Aalborg, Skråen

19.02.20: Herning, Fermaten

20.02.20: Skanderborg, Kulturhuset Skanderborg

21.02.20: Kolding, Godset

22.02.20: Vejle, Bygningen

23.02.20: Aarhus, Voxhall

25.03.20: Odense, Posten

26.03.20: Roskilde, Gimle

27.03.20: Greve, Portalen

28.03.20: Helsingør, Kulturværftet

29.03.20: København, Store VEGA

 

Dato
lørdag 22. februar 2020
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Forsalg
295,-
Dørsalg
320,-
Køb billet

Find vej