luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Ny dato! Joyce

Joyce

Support: Zar Paulo
Koncerten er flyttet til 30. oktober


BEMÆRK:

Koncerten er flyttet til fredag 30. oktober. Alle billetkøbere har modtaget information omkring flytningen via mail

 

_____________________________________________________________________________________

 

Det fremadstormende band er aktuelle med deres 3. single ’Formskifter’, som også er titlen på deres kommende debutalbum. I den forbindelse annoncerer Joyce deres første Danmarksturné i efteråret 2020.

 

Det seneste års tid har været et vildt et af slagsen for det unge band, Joyce. I januar udgav de singlen ’Djævlen’, som blev ’Ugens Uundgåelige’ på P3 og kom i top-rotation på både P3 og P6 Beat. De var en del af VEGA’s Udvalgte, spillede for et udsolgt Stengade, fyldte Loppen i København til randen og var booket til flere – nu desværre aflyste - toneangivende festivaler såsom SPOT Festival, Roskilde Festival, Musik I Lejet, og Smukfest.

 

Joyce er lige nu aktuelle med den energiske titelsang til deres kommende album ’Formskifter’, der bliver spillet flittigt på både P3 og P6 Beat og har fået store highfives med på vejen af bl.a. radioværter Pelle Peter og Carsten Holm – sidstnævnte skriver bl.a. på sin Facebook:

 

’Dette band, har med deres tre udgivede sange, taget fuglen komplet på mig. ‘Formskifter’ er et nummer, der er så godt skrevet - lyrisk og musikalsk. Tag det i ørene - måske tre gange - og så har du knækket den kode. Dette nummer får mig til at dufte savsmulden - koncerter, venskabet, fælleskabet!’

 

Om singlen siger forsanger Sebastian Wegener:

 

’Sangen handler om en tid, hvor jeg følte at min personlighed var splittet i to. Jeg var et sted, hvor jeg ikke vidste hvilken “maske” der var den rigtige mere, hvilket gjorde mig ensom og aggressiv. Jeg tror de fleste kan genkende følelsen af at påklistre sig en rolle for at passe ind, og føle af man mister sig selv i processen.’

 

På scenen er Joyce en energiudladning uden lige, hvilket også har været en central del i bandets udvikling og udtryk. Snart kan du opleve dem  live, da de i dag annoncerer deres første Danmarksturné, hvor de spiller i Roskilde, Køge, Holstebro, Vejle, København, Aarhus, Horsens, Odense, Svendborg, Thisted, Birkerød, Aalborg og Sønderborg.

 

Toneangivende medier som Soundvenue, Politiken og GAFFA har haft spot på det eksplosive punk-poppede band, der skal opleves live. I starten af året åbnede de showet til årets ‘GAFFA Prisen’, hvor de optrådte med ‘Djævlen’. Joyce var tidligere på året på deres første mini-tour, som resulterede med 4 og 5-stjernede anmeldelser:

 

’Husk at se dem, mens du stadig kan opleve dem på de små scener – næste år er det sikkert for sent.’ 5 stjerner, GAFFA.

 

’Mens scenelampernes hvide lys blinkede vildt, og et begejstret publikum skreg med på ’Djævlen’, var det svært ikke at se frem til lignende udskejelser foran Rising-scenen til juni.’ 4 stjerner, Soundvenue.

 

 

SUPPORT: 

ZAR PAULO er et ungt aarhusiansk band bestående af fem venner, der fandt sammen om en fælles musikalsk vision med afsæt i 70’ernes post-punk, 80’ernes art rock og deres hjembys stolte musiktradition. Efter tre markante singler de sidste to år, er det århusianske orkester Zar Paulo nu tilbage med skepsis-hymnen ‘Stop Believing’ - et mangefacetteret stykke popkunst, der appellerer til kroppen med sanselige beats og catchy hooks. ’Stop Believing’ fik super modtagelse med det samme med premiere hos Soundvenue og B-rotation hos P6 Beat, hvor den stadig ligger.

 

Soundvenue har highlightet ZAR PAULO med deres ’SPRINGER’ koncept, hvor de udvælger en række nye artister, som de spår en lang karriere. Derudover var bandet også med i deres ’Breakin’ Sound 2020’ i starten af året, hvor de skrev:

 

’Deres dansksprogede sange er på en gang tungsindige og catchy, og de blander elegant rå rockinstrumentation med flotte synthteksturer. Emil Johannesen, bandets forsanger, har desuden en vokal, der øjeblikkeligt stikker ud. Han lyder erfaren og velreflekteret, samtidig med at han kan omfavne al den angst, der står centralt i bandets musikalske univers.’ 

 

ZAR PAULO debuterede i 2018 med de to singler ‘Radiotårn’ og ‘Højen’, og i 2019 ramte singlen ‘I Løb’ med roser, airplay og shows til følge. Single-trilogien demonstrerede bandets talent for generations-popsange, der taler ind i de problemstillinger, som bandets jævnaldrende i 20'erne må forholde sig til. Omgivelsernes forventninger, stress, angst og tvivl blotlægges i de skarptskårne skæve kompositioner, der kendetegnes af det sensible sangforedrags gode melodier, en stram rytmesektion og altomsluttende synths, alt sammen i varmt og vedkommende analogt lydende produktioner.

 

Nu tager det fremadstormende band med som very special guest på Joyces Danmarksturné til efteråret.

 

 

Dato
lørdag 19. september 2020
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Forsalg
85,-
Dørsalg
100,-
Koncerten er flyttet til 30/10
Køb billet

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej