FREDERIKSEN BLUES BAND

FREDERIKSEN BLUES BAND



Nyt, dansk bluesband, leverer blues i topklasse

Frederiksen Blues Band består af lutter garvede og toptunede musikere kendt fra Shades Of Blue, Brdr. Baumgartner, Michelle Birkballes band  og The Works.

 

Alligevel er netop dagens konstellation et særsyn, da bandet blev dannet i slutningen af 2019 og grundet restriktionerne mod Covid-19, så er det endnu ikke blevet til optræden og livekoncert... til gengæld har bandet haft masser af tid til at øve sig sammen... som Frederiksen Blues Band.

 

Manden og musikeren i bandets centrum er guitarist og sanger Steen Frederiksen, der gennem årene har stået på scenen i et utal af sammenhænge, både som del af en række bands, herunder trioer og duoer, foruden at han også har haft masser af solo-optrædener enten som pianist eller med guitaren i hænderne.

 

Frederiksens professionelle kolleger og musikalske legekammerater har i alle årene igen og igen opfordret den multimusikalske energiudladning til at få sit eget band. Og nu, i en alder af 48 år, har Steen Frederiksen taget dem på ordet og etableret Frederiksen Blues Band. Tilmed er det lykkedes ham at samle en række af de bedste og mest drevne blues-musikere i sit band. Og med Steen Frederiksen som lead er det et hold musikere, der alle har en fælles lidenskab for den moderne blues med solide rødder i traditionen. Der venter publikum en mindeværdig blues-oplevelse i kælderen af Bygningen den 7. november.

 

Tilmed er det samtidig en debut-koncert. For selvom bandet består af lutter garvede og toptunede musikere, så er det første gang, de optræder sammen i netop denne konstellation - i Frederiksen Blues Band.

 

Bandet består af en række af de bedste og mest drevne danske bluesmusikere - alle garvede, toptunede!

Steen Frederiksen - vokal & guitar

Morten Brauner - basguitar (kendt fra bl.a. Shades Of Blue og Trouble Cats)

Josef Baumgartner - piano (kendt fra bl.a. Michelle Birkballes band og The Works)

Stefan Borum - orgel (kendt fra bl.a. Shades Of Blue og Lars Hug/Søren Ulrik Thomsen)

Claus Daugaard - trommer (kendt fra bl.a. Shades Of Blue)

Dato
lørdag 7. november 2020
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:15
Forsalg
140,-
Medlem Crossroads kr. 95,-
VEDR. DØRSALG, SE ARRANGØRENS HJEMMESIDE
Begrænset antal billetter
Køb billet

Find vej