SKULLCLUB springer frem fra Koldinghus’ lange skygger, og nikker noget af en gedigen skalle til rockglade landkrabber! Med debutalbummet "GAMLE AR & NYE TÆNDER", sparkede Skullclub i 2014 og 2015 dørene ind til det rockhungrende publikum på landets mange spillesteder. Nu er de klar til at gøre det igen, med afsæt i deres andet album ’Smækhugger’, som hurtigt har vist viste sig at være endnu en succes. Smækhugger indtog således en 1. plads på den officielle danske vinyl hitliste allerede på første uge med over 100 solgte vinyler. Med deres eget mix af banjodominerende punk, folk, sing-along og rock ’n’ roll, er Skullclub blevet sammenlignet med så forskellige bands som: Dropkick Murphy’s, Skambankt, Flogging Molly, Turbonegro og Motörhead. Og med et hårdtslående tekstunivers, der allermest minder lytterne om deres egne skyggesider, sejler
BITE THE BULLET, de utrættelige københavnske fuzzrockere med dybe rødder i Vejle, spiller med en utæmmet energi og en indlevelse, der gør det vanskeligt for selv de tungeste ben at stå stille. Noget som det danske publikum senest fik at føle, da Bite The Bullet spillede support for Magtens Korridorer rundt omkring i Danmark i december 2018. På deres nye EP “Blackout”, cutter trioen deres riffbårne rocklyd op med letantændelige elektrobeats, fængede pophooks og krystalklare synths. Resultatet er et vildtvoksende og dansabelt bud på syrepop anno 2019. Indspilningerne bærer præg af trioens upolerede livelyd, men her suppleres den guitardrevne retrorock af vintage-synths, kølig rumklang og hook-fyldte omkvæd, hvor der er højt til loftet. Bite The Bullet har flere intensive europaturnéer på samvittigheden. Her har navnlig de tyske og spanske koncertgængere kastet deres kærlighed på den dansk rocktrio. De hyppige ture ned ad den tyske autobahn har givet trekløveret et trofast fanskare sydpå, og har gjort dem til et toptunet live act, hvis mage sjældent er set.
Dato
lørdag 19. oktober 2019
|
|
Arrangør |
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:00
|
Forsalg |
130,- |
Dørsalg |
155,- |