Den Lave Højskole (feb19)

Den Lave Højskole (feb19)

Anders Lund Madsen


 

DEN LAVE HØJSKOLE [FEB·19]

For unge mellem 15-25 år.

(du er født fra og med 1994 til og med år 2004)

 

3 inspirerende og hyggelige timer med dine kammerater, eller bare for at gøre noget godt for dig selv - én gang i måneden og HELT GRATIS. Mød gæsteinspiratorer, der har passion og gerne vil fortælle dig som er ung, om den vidunderlige vanskelige verden, både hvad der er i dén, i dig og lige omkring dig. Udenfor og indeni! Hver gang har du mulighed for at ”tygge på” aftenens inspirator oplæg gennem spørgsmål, kreativt, meditativt eller blot med en afslappende god snak over et brætspil med andre unge.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

Aftenenes gæsteinspirator: Anders Lund Madsen

 

Titel:
"Det Lette Liv"

 

Beskrivelse: 

Der er uhyre mange krav nu om dage, og mange bukker under for presset og ender med at løbe spidsrod mellem omverdenens forventninger og de fordømmende blikke fra dem, der af en eller anden grund føler, de har svaret eller kender hemmeligheden bag en god tilværelse, hvilket egentlig er ærgerligt, når nu det slet ikke behøvede at være sådan. Anders Lund Madsen vil i løbet af denne aften forklare, hvorledes du skaber dig et nemt og behageligt liv UDEN at ændre dig selv overhovedet og uden at komme i nærheden af noget, der har blot en vag lighed med manuelt arbejde. Og det er ikke engang bøvlet!

 

 

Program

 

17.00-17.15
Ankomst


17.15-18.15
For alle: Gæsteinspirator Anders Lund Madsen i Store Sal


18.15-18.30

Pause med let tapas og vand til alle


18.30-19.45
Vælg mellem:

  • Samtalecafé m/Anders Lund Madsen
  • Ord værksted
  • Kreativt værksted
  • Brætspilscafé
  • Nadacafé 

 

19.50-20.00
Hygge og på-gensyn-kage

 

 

Tilmeldingen til arrangementet er kun gyldig, når du har valgt ét af følgende moduler der foregår kl. 18.30:
 

Samtalecafé 

Ord værksted 

Kreativt værksted 

Nadacafé 

Brætspilscafé 

 

Du kan kun deltage ét sted.

 

"Køb" billetten her på siden, den skal gerne printes inkl. aftenens program og valg.

Skal medbringes på papir eller mobil ved ankomst.

 

 

Beskrivelse af Samtalecafé:

”Er jeg den eneste der tænker på det?” eller ”Er det bare et dumt spørgsmål?” Sådan kommer vi nemt til at tænke, når vi bliver præsenteret for noget nyt. En kliché kommer lige til højrebenet, for vi hører så tit: ”Der er ikke noget der hedder dumme spørgsmål!” Straks tikker dette alligevel frem på vores indre skærm: ”Men gælder det nu også for mit?”

I Samtalecaféen vil vi gøre klichéen til lov! For det er bare alt for ærgerligt, at gå hjem med for mange ubesvarede spørgsmål. Meld dig til samtalecaféen og få chancen for at stille netop DINE spørgsmål til aftenens gæsteinspirator - én der ved noget om noget! Samtalevært Anders Michael vil sammen med gæsteinspiratoren, lade mikrofonen gå rundt til en forhåbentlig øjenåbnende og afklarende dialog, i kølvandet på aftenens indspark. Du er også velkommen til blot at lytte med.

 

  

Beskrivelse af Ord Værksted:

”Lad mig leve og elske. Og lad mig fortælle om det i fine sætninger” sagde Sylvia Plath. Og det vil du komme til i Ordværkstedet på Den Lave Højskole. 

I ordværkstedet udforsker vi sammen sproget og litteraturen, og du får konkrete værktøjer til at udvikle din egen litterære stemme. I værkstedet arbejder vi med skriveøvelser, udveksler tips og ideer og læser korte tekster, som kan inspirere dig til at styrke dit sprog og personlige udtryk. 

Uanset om du har skrevet hele livet eller aldrig har sat pennen mod papiret, så er der plads til dig. Eneste krav er, at du har lyst til at skrive. 

Har du mod på at dele ud af din litteratur, så vil der være mulighed for at bidrage til en antologi, som udgives af Den Lave Højskole til sidst i forløbet. Højskolen har også et samarbejde med BRYG Coffee House, hvor der løbende afholdes digtoplæsninger.  

 

  

Beskrivelse af Kreativt værksted:

Kunstterapi er et middel til at udfolde sine kreative sanser igennem kunst. Ved at man selv går på opdagelse i fantasien, kan den proces med at fremstille et billede, virke som et pusterum for hjernens praktiske gøremål. Den kreative proces løfter ofte sløret for noget nyt, og derefter følger en mere terapeutisk proces der handler om at skabe dialog gennem kunsten, der hvor den sproglige samtale ikke er tilstrækkelig. I kreativ zone vil Vi i denne omgang tage fat i begrebet kunstterapi og bruge det som et redskab til få ro på sindet, i den travle hverdag. Vi har inviteret en gæstekunstner, der vil fortælle om egne erfaringer med kunstterapi og hvordan det kan hjælpe på det turbulente tankemylder. Der er ingen krav om at man skal have god kendskab til kunsten; kreative zone er for alle der tør slå sig løs! Vi sørger for materialer og giver dig tips til hvordan kreativitet kan lette dit liv.

 

 

Beskrivelse af Nadacafé:

 

Bemærk: Er du under 18 år, skal du have et tilsagn fra dine forældre, om at du gerne må deltage i Nada Caféen. Den kan du medbringe på mobil eller papir på selve aftenen.

 

”Et meditativt pusterum”
NADA-øreakupunktur er for dig der blot trænger til en stille pause. Nada kan afhjælpe på søvnproblemer, stress, rastløshed m.v., men er ikke en behandlingsform – kun genopbygning. Her finder du et lille meditativt pusterum, hvor dit autonome nervesystem falder til ro med den helende effekt der følger. Autoriserede Nada-udøvere der står for caféen, har tæpper og afslapningsmusik klar. Og husk det er ”stilletimen”. Kun Nada-udøveren taler sagte med dig, når du får nålene i, og hvis der er enkelte fællesinfo. Ellers er det bare ro-ro-ro og afslapning …..uhmmm

 

NADA akupunktur har vist sig effektiv ved bl.a:

  • Angst, nervøsitet og panikanfald
  • Stress
  • Depression og depressionslignende tilstande
  • Tankemylder
  • Cyklussmerter
  • Fysisk og psykisk uro
  • Kriser
  • Søvnforstyrrelser
  • Vrede/agressioner
  • Eksamensangst
  • ADHD
  • Mareridt
  • Afhængighed/absistenser
  • Spændingstilstande
  • Hovedpine
  • Irritabilitet

  

Beskrivelse af Brætspilscafé:

Hvis du ikke er til for mange ord eller kreative, alternative udfoldelser, så kan du efter aftenens gæsteinspirator, tjekke ind i Bygningens cafémiljø, hvor vi har forskellige brætspil klar. Slå dig ned her med snak, spil og hygge! Du kan også bare læne dig tilbage og nyde at være….

 

 

Arrangører:

Ungehuset Værket

Vejle Bibliotekerne

Ungdomspræsteriet

 

Samarbejdspartnere:

Bygningen Vejle

BRYG Coffee House

 

 

 

Dato
onsdag 27. februar 2019
Arrangør
Den Lave Højskole
Start
17:00
Dørene åbner
17:00
Arrangementet er gratis, dog er tilmelding nødvendig - Sidste frist for tilmelding er 27/2 kl. 13.00
Køb billet

Find vej