Julias Moon

Julias Moon



Vi er kede af at skulle meddele at Julias Moon desværre har været nødt til at
aflyse deres koncert i Vejle i aften pga. sygdom.

De der har købt billetter i forsalg vil modtage mail fra Billetlugen med info om
refundering af billetten jvf. deres handelsbetingelser

 

__________________________________________________________________

 

JULIAS MOON, som står bag kæmpe hitsne Lipstick Lies og Bay, er ude med et helt
nyt nummer, Palace, der bliver udgivet af Universal Music Danmark og Republic
Records. Julias Moon er: Oliver Kincaid (producer/ trommer/ keys) og Louis Samson
Myhre (sanger/ sangskriver)


Julias Moon debuterede med nummeret Bay, som blev Ugens Uundgåelige på P3
og også blev nomineret til P3 Lytterhittet, samt Talentprisen på P3 Guld. Siden udgav de
Lipstick Lies, som toppede airplaycharten og blandt andet var i A-rotation på P3, Nova
og Voice.

Ovenpå den store succes med Bay og Lipstick Lies samt den nye udgivelse
Palace har 2014 været et travlt år for Julias Moon. De har blandt andet optrådt på en
række store festivaler, Smukfest, NibeFestival, Wonderfestiwall m. fl. Derudover har de
været en tur i USA. Republic Records, i New York, fik nemlig hurtigt øjnene op for trioen
med de progressive popsange. En af Republics A&Rs fandt Lipstick Lies på Shazams top
10 liste fra Danmark og det gjorde så stort indtryk på ham, at bandet samme uge
modtog en invitation til New York, med alt betalt.

- Vi hoppede direkte i studiet og arbejdede nonstop i 72 timer på, at få vores demoer
nogenlunde klar og tog direkte i lufthavnen derfra. Fuldstændig jetlagged og udkørte i
New York, tog vi til møde i Universals bygning. I det elevatordørene åbnede på
Republics etage ”kickede” omkvædet til Lipstick Lies ind og det første vi så, var vores
video projiceret på en kæmpe væg. Omringet af plakater af Drake, The Weekend, Ariana
Grande m. fl. kom vores A&R André os smilende i møde.  Vi blev ledt ind i et kæmpe mødelokale,
hvor alle storskærme var dækket med teksten  "Republic Records welcomes JULIAS MOON".
- Vi havde et fire timer langt møde,  hvor flere og flere ansatte fra Republic kiggede ind
og vi var fuldstændig blæst,  da først vi kom ud igen.

Hjemme i Danmark igen fik vi først at vide at Republic var sprunget fra og ikke ville
arbejde med os alligevel. To dage senere fandt vi ud af at de stadig var på.
Følelsesmæssigt den vildeste rollercoaster, vi nogensinde har prøvet,
fortæller bandet.

Brett Alperowitz, Vice-President, A&R & Promotion fra Republic Records om Julias
Moon: “Republic Records is thrilled to be Julias Moon's US label. It's always exciting when new
talent emerges from outside the States. Like other great international artists, Julias Moon
brings fresh ideas and a style that is unique to where they are from. Louis, Nicolai and
Oliver successfully deliver songs with edge, groove and infectious melody that have
great potential for the US market”.

Dato
lørdag 3. oktober 2015
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
195,-
Dørsalg
215,-
AFLYST