Workshop Electronic Music Lab

Electronic Music Lab

Med Mike Sheridan


Et kig ind i Mike Sheridans værksted

 

Mike Sheridan er en af de absolut mest talentfulde elektroniske musikere vi har i Danmark. Allerede som 8 årig begyndte han at komponere musik, og som 16 årig udgav han debutalbummet “I Syv Sind”. Pladen sikrede ham jublende anmeldelser i alle større medier. Jeppe Krogsgaard fra Politiken kaldte bla. hans musik for storladen ambient og knitrende, mørk electronicaog GAFFA kvitterede med 5 stjerner. Sheridan blev nomineret til bla. “Årets Lytterhit”og “P3 Prisen”ved P3 Guld, til en Danish DeeJay Award, og han vandt i 2008 en Danish Music Award for “Bedste Elektroniske Album”.

 

I 2012 udgav han endnu et fremragende album “Ved Første Øjekast”, og siden har han komponeret musik til alt fra film over TV shows til balletter i både Danmark og i udlandet.

 

Mike Sheridan arbejder netop nu på nogle forskellige og rigtig spændende projekter. På dagens workshop tager han os med ind i sit univers og fortæller og viser, hvordan han komponerer sin musik. Det bliver nørdet og teknisk og med garanti super spændende.

 

Uanset om man er nystartet eller garvet elektronisk musiker er dette et skud råinspiration, man ikke bør gå glip af.

 

Workshoppen er gratis men kræver tilmelding til projektleder Roar Amundsen på roaramundsen@profibermail.dk senest fredag den 25. september.

Dato
søndag 27. september 2015
Arrangør
Start
13:00
Workshoppen afholdes på Godset (Music Lab), Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding. Workshoppen er gratis men kræver tilmelding til Roar Amundsen på roaramundsen@profibermail.dk senest fredag 25. september.
GRATIS ADGANG