Nashville Nights

Nashville Nights



Kom helt tæt på lyden af Nashville, når Nashville Nights Spring Tour igen ruller ud på de danske landeveje. Udvalgte sangere og sangskriver fra Nashville tager for femte gang på turné rundt i Danmark. I det helt særlige koncertformat Writers Rounds får publikum mulighed for at møde musikerne helt tæt på til aftener med store musikalske fortællinger.

Hvad lyder Nashville af anno 2024? I byen, hvor der er country i vandet, fostres et væld af nye stjerner, og nogle af de bedste bliver inviteret med på forårstouren Nashville Nights Spring Tour. Sammen med internationalt etablerede sangskrivere præsenterer og spiller de sange, de har skrevet til sig selv eller andre.

Fra første år har turneen været en succes, og for hvert år er publikummet vokset. Sidste år var 11 koncerter udsolgte, og i år spiller turneen ud med 16 datoer i 15 byer*. ’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange.

Der er aldrig to shows, der er ens – både sangvalg og kunstnersammensætning skifter og gør hver aften uforudsigelig, spændende og nærværende, for publikum såvel som for musikerne på scenen.

Hvem der går på scenen i år afsløres løbende på Nashville Nights sociale medie-platforme og i nyhedsbrevet. Billetsalget starter onsdag den 8. november 2023 kl. 10. Abonnenter på nyhedsbrevet får mulighed for at købe billetter fra mandag den 6. november. https://nnisf.org/da/tours/nashville-nights-spring-tour-24/

Nashville Nights Spring Tour har siden 2021 haft en festival-slægtning, nemlig Nashville Nights International Songwriters Festival i Odense, som ligger i september. Fyens Stiftstidende indkapslede 2023-festivalen sådan her:
”En stjernefestival er født: Seksstjernede oplevelser på stribe, da Nashville Nights fik det endegyldige gennembrud.”

Festivalens early bird billetter til 2024-festivalen blev revet væk på 52 minutter. Der er få ”not-so-early-bird” billetter tilbage, der giver 200 kr. rabat på partout billetter. www.nashvillenights.dk

Nashville Nights Spring Tour 2024

​​​​​​​09.05.2024 Tøjhuset, Fredericia
10.05.2024 Dexter, Odense
11.05.2024 Bygningen, Vejle
12.05.2024 Folkestedet, Århus
15.05.2024 Maskinhallen, Frederikshavn
16.05.2024 Turbinen, Randers
17.05.2024 Godset, Kolding
18.05.2024 Stone Ranch, Vildbjerg
19.05.2024 Braunstein, Køge
22.05.2024 Den Blå Engel/Kino, Kalundborg
23.05.2024 Vega, København
24.05.2024 Bartof Station, København
25.05.2024 Stars, Vordingborg
30.05.2024 Lunden, Charlottenlund
31.05.2024 Støberihallen, Hillerød
01.06.2024 Søllestedgård Gods, Lolland

*Den opmærksomme læser vil finde to datoer i København. Der er billetrabat til de 30 første, der
køber billet til begge hovedstadsshows. Bundle-billetter kan købes på Vegas website, www.vega.dk
fra på onsdag.

Følg opdateringer på
www.nashvillenights.dk
@nashvillenightsdenmark
www.facebook.com/NashvilleNightsDenmark

 

Dato
lørdag 11. maj 2024
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Siddepladser
Forsalg
240,-
Dørsalg
265,-
Køb billet

Find vej