Frivillig i Bygningen


Bygningen har verdens bedste Frivillig Crew!

 

Gang på gang stiller de op når der er koncerter på programmet i Bygningen. Og det er der tit!
Bygningens frivillige hjælper til på forskellig vis. Nogle arbejder i baren, andre med billetsalg i døren, nogle med afvikling og andre igen gi'r en hånd med det tekniske grej... Og så er nogle friske på at hænge en plakat op, eller hjælpe med andet PR-arbejde.

De gør et kæmpe stykke arbejde og er med til at sikre, at det kan lade sig gøre at fastholde et stort udbud af rytmiske koncerter i Vejle.

 

Måske var det noget for dig at blive en del af Bygningens Frivillig Crew?

 

  • Kan du li' at være en del af et team
  • Kan du holde hovedet koldt i travle situationer?
  • Er du serviceminded og kan li' at have med mennesker at gøre?
  • Er du ikke bange for at tage fat?
  • Har du lyst til at være med til at støtte musiklivet i Vejle?

 

Til gengæld får du en masse fede koncertoplevelser, erfaring indenfor forskellige arbejdsområder i forbindelse med koncertafviklinger og du kommer til at møde en masse nye mennesker - både foran og bagved scenen.
Ind i mellem samler vi vores frivillige til nogle hygsomme arrangementer - en god anledning til også at få hilst på nogle af de andre frivillige man måske ikke lige støder ind i når man har vagt...

Har du lyst til at blive frivillig i Bygningen, så send din ansøgning på

frivillig @ bygningen-vejle.dk og fortæl lidt om dig selv og hvad du evt. kunne være interesseret i at hjælpe med.

 

Vi gemmer din ansøgning max 1 år, så har du ikke hørt fra os, er du meget velkommen til at henvende dig igen.

 

Kan du li’ praktiske opgaver og teknik?

Vi mangler i øjeblikket forstærkning på vores ”Hands” crew. Som ”Hands” er du med til at hjælpe ved load in/out af udstyr fra kunstnerne kommer til det hele er pakket ned igen. Det kan også være hjælp med klargøring af scene, sceneskift, hegn eller andre praktiske opgaver i forbindelse med koncerterne.

Så er du i god fysisk form, har du interesse for teknik og praktiske opgaver, og har du lyst til at blive en del af holdet, så hører vi meget gerne fra dig på ovennævnte mailadresse.

 

 

 

 

 

 

 


Nice to know

Find vej