Ny dato! Elvis show

Elvis show

M/ Henrik Busborg & The Devils


Elvis Presley, klodens mest sælgende kunstner. Et ikon for millioner af mennesker. Og her – mere end fire årtier efter sin død – større end nogensinde!

 

Henrik Busborg & the Devils hylder ”the king of rock ’n’ roll” med et topprofessionelt Elvis-show, med et sikkert blik for helheden og nænsom kælen for detaljen. Tankerne ledes uvilkårligt tilbage til tv-showet ”Aloha from Hawaii” eller 1970’ernes pompøse Las Vegas-koncerter. Det er Elvis, når han var allerbedst: Dynamisk, energisk og fuld af overskud!

”Jailhouse Rock”, ”Blues Suede Shoes”, ”Love me tender”, ”Hound Dog”, ”Return to sender”, ”Suspicious Minds”, ”Burning Love” – gigantiske Elvis-hits leveret med overbevisning og energi.


Henrik Busborg er to gange kåret som Danmarks og Nordens bedste Elvis i konkurrencer afviklet af den officielle danske fanklub. I 2012 placerede han sig blandt de allerbedste ved verdens største Elvis-konkurrence i canadiske Collingwood.


Henrik Busborg & the Devils har de sidste år optrådt for fulde huse i hele landet. Det anmelderroste show høster anerkendelse fra alle sider. Elvis Presleys egen tourmanager, Charles Stone, var således klar i spyttet, da han oplevede showet: ”That’s a damn good band!”

Elvis has NOT left the building!

Arrangeres af Musikbooking.dk 

Dato
fredag 31. maj 2024
Arrangør
Selvarrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Siddepladser
Forsalg
295,-
OBS Unummererede siddepladser
Køb billet

Find vej