Asare x iiris

Asare x iiris



Efter at have haft Asare på besøg som support for iomfro, fik vi straks lyst til at give dem "deres egen" koncert. Gav dem i samme ombæring lov til selv at vælge et andet navn at dele aftenen med. Det endte op med denne fine 'Duo-Dobbeltdate' med Asare & iiris. 

iiris er en Aarhus-baseret art-pop-duo (besta?ende af Anders Skadhede og Thilde Dam), som skriver de sange, alle har brug for, na?r hverdagens følelser bliver for store at sta? med alene. Det er fortællingerne om angsten for at blive voksen, langdistanceforholdet og om at være for kostbar til at skrive til sit crush. Duoen udgav i januar 2023 deres debut-EP, der tog lytteren med pa? en rejse fra det knuste hjerte til endelig at blive sin egen main-character igen.

iiris har spillet bl.a. SEEK-, RAMA-festival og senest SPOT-festival i en fyldt Ra? Hal pa? Godsbanen, som høstede meget ros fra et publikum, som ba?de havde grint og grædt igennem showet. iiris er ikke bange for at dele ud af privatlivet, hvilket gør teksterne personlige og oprigtige og samtidigt humoristiske og uprætientiøse. For iiris er melodierne et bærende element i sangene, og som lytter er det svært ikke at synge med pa? de legende omkvæd og hooks.


Asare består af bassist Asger Laursen og vokalist Selma Thygesen. De to inviterer dig ind i et smukt elektronisk/akustisk univers ledsaget af inderlige tekster. Musikken springer ud af kontrabassens mørke træklang og Selmas sårbare vokal. Ud fra denne kerne springer vibrerende musikalske fortællinger i et spændingsfelt mellem art-pop, nordisk-jazz, dyb techno, elektronisk processerede saxofoner og immersive soundscapes. Selma og Asger bruger nysgerrigheden som ledetråd, når de bevæger sig frit mellem de musikalske indtryk, de selv er formet af.

Asare har spillet på bl.a. Define Festival og Ideal Bar (Vega) til Vinterjazz Festival. Til en koncert med Asare vil du blive draget ind i et rum, hvor duoen reflekterer over de små magiske øjeblikke i vores ellers jordnære hverdag. De ønsker at sætte ord på den virkelighed, vi som væsener er en del af, og lade dem forme sig i deres musikalske drømmeverden.

 

Dato
torsdag 5. september 2024
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Ståpladser
Forsalg
100,-
Køb billet

Find vej