De Forbandede

De Forbandede



De Forbandede spiller 70'er garage/psychedelic/stoner rock leveret efter en rå og simpel formel, som både appellerer til din bror og dødsmetalmor. En firkantet cirkel der handler om alt og ingenting - perfekt u-perfekt melodisk vokal druknende i spring reverb og space echo. Feber vilde guitarsoloer søger mod stjernerne mens tonstunge trommer og den dunrende fuzzbass kalder dybt inde fra jordens indre.

Alt i mens sniger vibrafon og orgelsynth dig uopdaget med på et bevidsthedsudvidende  fuldmåne ridt igennem ørkenen.  Når klassisk psych møder dommedag er vi alle fortabte og forsvinder ud i kosmos i en malstrøm af drømme og lys, for evigt lykkelige, for evigt forbandede. Lyrikken er dansk og handler om det vi ser og føler, og for det meste ikke siger. 

 

Det odenseanske band blev dannet i 2015, har udgivet tre EP'er og arbejder nu på fuldlængde album til release februar 2017. Bandet er blevet vel modtaget og det trak dem bl.a. med i DR's KarriereKanonen 2016. Det er højt, det er råt. -  og er du f.eks. fan af Magtens Korridorer, vil du føle dig i forbandet godt selskab med DE FORBANDEDE.

Dato
lørdag 29. april 2017
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:30
Forsalg
90,-
Dørsalg
110,-
Køb billet

Find vej