Nive Nielsen & The Deer Children

Nive Nielsen & The Deer Children



Nive Nielsen (Grønland) udgav i 2014 sit debutalbum 'Nive Sings!' i Danmark. Albummet er produceret af engelske John Parish, der bl.a. er kendt fra sit mangeårige samarbejde med PJ Harvey.

Musikken indebærer ukulele-guitar, cello, melodika og klokkespil - eller "glockenspiel", som Nive siger! Temaerne er mange og forskellige i musikken, men der er en nordisk lyd, som Nive også kalder for 'sne-musik'!

 

Nive Nielsen turnerer både i Europa og USA med sit band The Deer Children og i maj 2015 udkommer hendes 2. CD  som følges op af Nive Nielsen & The Deer Childrens første egentlige Danmarksturne i efteråret,

 

Nive Nielsen fik i 2012 Kronprinsparrets Stjernedryspris. (En pris der bl.a. blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004, som en bryllupsgave til Kronprinsparret). I sin motiveringstale sagde H.K.H. Kronprinsen:

"Nive Nielsen er en ung fremadstormende grønlandsk sangerinde/sangskriver, som med stor selvfølgelighed har turneret de sidste par år i udlandet, især i USA og Canada. Nive Nielsen blander sin etniske baggrund og stolthed med en nutidig verdenslyd. Som den moderne grønlænder hun er, ser hun hele verden som sin scene. Om hun turnerer i det nordgrønlandske i et rigt samarbejde med lokale musikere og deres tradition, eller står på den mest hippe scene i Los Angeles, gør ingen forskel. Nive Nielsen repræsenterer et rigtig godt bud på en ny grønlandsk identitet: Styrke og åbenhed. Vi håber, at stjernedrysprisen vil inspirere Nive Nielsen til nye musikalske landevindinger. Tillykke!"

 

Dato
torsdag 26. november 2015
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
120,-
Dørsalg
140,-
Køb billet

Find vej