Smag På Dig Selv

Smag På Dig Selv



"Den musikalske ekspressivitet kulminerer til "Fuck, Der Kommer Kontrollører", hvor Thorbjørn Øllgaard og Oliver Lauridsen bevæger sig ned blandt publikum og fremfører saxofonistisk faceoff. I en cirkel, omringet af festivalgængere, leverer de en musikalsk præcision, der får hele teltet til at hoppe med på legen - en leg, der både indebærer dans, hop og ikke mindst en klar opfordring til råbeterapi. De modige råber med for fuld kraft til tonerne af "Hits 4 Kids Vol. 3000"."

- Mathilde Hjort, GAFFA

 

En trommeslager og to saxofonister. Det er opskriften på et af de vildeste livebands i Norden.

Siden debuten i 2018 har Smag På Dig Selv (SPDS) udfordret og udvidet rammerne for genreforståelse med deres kompromisløse fusion af akustisk techno, rå punkenergi og 90’er-inspireret dance. Med genrebrydende vildskab, fire i gulvet og et aktivistisk udtryk skaber trioen en intens, fysisk og euforisk liveoplevelse, der efterlader publikum i sveddryppende ekstase.

 

Bandets grænsesøgende energi og stærke scenetilstedeværelse har cementeret dem som et af Danmarks bedste live-navne, på vej ud af undergrunden og ind i mainstreamen. Deres vilde liveshows blev anerkendt i november 2024 med en kommerciel DMA for Årets Nye Livenavn.

 

I april 2024 udgav bandet deres debutalbum ’SPDS’ til kritikerroser og en lang række nomineringer til diverse prisoverrækkelser. SPDS spillede for over 11.000 publikummer på Roskilde Festival i 2024, to udsolgte koncerter på Store Vega og et udsolgt Train i februar 2025, og er allerede i gang med at tage verden med storm. Trioen udgiver nyt album i marts 2026.

 

Udgivelser: SPDS, debutalbum, april 2024 Middelklassen Avler Kun Skeletter, EP, 2023 Dunkelkraft, EP, 2020

 

Smag På Dig Selv består af

Oliver Lauridsen – tenorsax

Thorbjørn Øllgaard – bas- og barytonsax

Albert Holberg – trommer

 

UDVALGTE KONCERTER

Spillesteder: 2 x udsolgte Store Vega, Train, Vegas Udvalgte, 2 x udsolgte Hotel Cecil, Studenterhuset Aalborg, Loppen, Radar, Musikhuset Aarhus, Byhaven, Alice, mfl.

Festivaler: Roskilde Festival, Northside, Grimfest, O Days, Alive festival, Heartland, SPOT festival, Musik i Lejet, Folkemødet, Øhavet, Ø festival, Moorjazz, CPH Jazz, mfl.

Udland: Winter Jazzfest (US), SummerStage (US), Athens Jazz Festival (GR), Garana Jazz Festival (RO), Also Festival (UK), G festival (FO), Ziria Festival (GR), Bearded Theory (UK), Langs Akerselva (NO), mfl. Showcasefestivaler: ENSN, SXSW, Tallinn Music Week Jazzahead, The Great Escape, Focus Wales mfl.

Dato
fredag 9. oktober 2026
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Pladser
Ståpladser
Forsalg
200,-
Dørsalg
225,-
Forventet sluttidspunkt kl. 21.30
Køb billet