Strawberry Blonde

Strawberry Blonde

Sendt fra MARS


RADIO MARS har desværre måtte lukke, men nåede heldigvis at sammensætte os to fine ’Sendt fra MARS’ aftener mere, her i efteråret. Denne sidste afskedssalut fra det ydre rum, er med Tvillingesøstrene Betina og Anja Følleslev, der er tilbage med nye stærke sange i deres fælles musikalske projekt Strawberry Blonde. Oplev deres nordiske country-folk univers, med plads til både sårbarhed og styrke i lydbilleder og lyrik.

Sangene er som livet fuld af dilemmaer, der er med til at forme os over tid, både de flygtige øjeblikke mod de store lange penselstrøg. Det er nærværende country-folk om den stormende forelskelse, uforløst kærlighed, stærke naturkræfter og det at måtte vende ryggen til nære relationer.
Live følges sangene op af nærværende fortælling med både alvor og et glimt i øjet.

Fra Nashville, over Samsø til Fyn - Keep Talking. 
Sangene er skrevet og produceret af Søren Jacobsen og amerikanske Andy Davis. Et samarbejde der er fortsat fra deres første møde i 2017, med en camp i marts 2020, hvor sangene til EP’en Nothing Comes From Nothing tog form, og senest med en intensiv skriveuge på Fyn i januar 2026, hvor seneste single Keep Talking (B-rotation P5) blev skrevet og produceret af firkløveret.

'Nothing Comes from Nothing' er titlen på den seneste EP, hvor man på mange måder mærker at tvillingesøstrene står midt i livet. Det var for tvillingesøstrene en længe ventet udgivelse. Der var en række begivenheder, der betød, at deres fælles musikalske projekt måtte spire under mulden. 
De første toner til flere af sangene blev skrevet på Samsø den samme uge, som Covid-19 lukkede Danmark første gang. I tiden efter hvor alt blev aflyst, fortsatte samarbejdet med producerne Søren Jacobsen og Andy Davis (US) online fra Danmark over Atlanten, og i tiden efter måtte søstrene også tage afsked med to nære familiemedlemmer efter længerevarende sygdomsforløb, med alt det følelsesmæssige og praktiske der følger med.

Om Strawberry Blonde:
Debutalbummet ”Glorious” blev Ugens Album på P4 i 2009. I 2012 udkom albummet ”Alt hvad jeg havde af glas det har jeg knust”.
I 2019 og 2020 udkom singlerne “Mount Everest” og Silver & Gold. I 2025 udkom EP’en Nothing Comes From Nothing med releasekoncert på Nashville Nights Odense, samt de fortløbende singler Waterfall og Charming Devil, der opnåede henholdsvis C- og A- rotation på DR P5.
Strawberry Blonde var blandt 5 nedslag på DR.dk om kunstnere man skulle holde øje med i 2025 (med singlen Charming Devil).

Dato
lørdag 17. oktober 2026
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Siddepladser
Forsalg
160,-
Dørsalg
185,-
Forventet sluttidspunkt er kl. 21:30
Køb billet