The Victim x Januar

The Victim x Januar

Sendt fra MARS


RADIO MARS har jo desværre måtte lukke, men nåede heldigvis at sammensætte os to fine 'Sendt fra MARS' aftener mere, her i efteråret. Den først af dem, med hele to spændende navne.

THE VICTIM er kunstnernavnet for Kenneth Neflings musikalske soloprojekt. Med guitaren som fast følgesvend og sangene som kompas inviterer The Victim publikum ind i et univers af melankoli, håb og ærlige fortællinger fra livets skyggesider. 

Gennem en række udgivelser har The Victim skabt sit eget udtryk i krydsfeltet mellem americana, folk og alternativ rock. Musikken trækker tråde til de store historiefortællere, men står samtidig solidt plantet i nutiden med personlige tekster og stærke melodier.

I forbindelse med albummet Homebound beskrev GAFFA The Victim som en kunstner, der bevæger sig i "Dylans støvede fodspor" og udforsker melankolsk americana og mørk roots-rock. 

Live præsenteres sangene i deres mest nøgne form. Alene på scenen med guitar og vokal skaber The Victim en nærværende koncertoplevelse, hvor sangene får lov til at stå helt ufiltrerede. Publikum kan forvente stærke fortællinger, eftertænksomme øjeblikke og sange, der kredser om længsel, forandring og det evige forsøg på at finde hjem – både i verden og i sig selv.

JANUAR er en duo bestående af forsanger og sangskriver, Peter Duus Hansen og multiinstrumentalist Mads Francke Anker. De henter musikalsk inspiration i navne som Tom Waits og Bob Dylan, og på den hjemlige scene fra en Allan Olsen, Peter Sommer og C.V. Jørgensen, men duoen skriver, komponerer og udtrykker sig tidssvarende. 

Tabubelagte følelser som ensomhed og afhængighed er ofte emner i deres sange, og det er en motivationsfaktor at kunne agere modpol til "glansbillede"-kulturen. Duoen forsøger at beskrive virkeligheden ved at spejle dem selv og deres omgivelser på godt og på ondt. Et motto for JANUAR kunne komme fra Pete Townshend: 'You got to face the face', præsentér de sider af dig selv frem for publikum, som du mindst kan lide.

Dato
lørdag 5. september 2026
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Pladser
Siddepladser
Forsalg
160,-
Dørsalg
185,-
Forventet sluttidspunkt kl. 22.00
Køb billet