SENDT FRA MARS - et nyt musikalsk samarbejde mellem Bygningen og Radio Mars er her sendt direkte fra idéatmosfæren, ned på scenegulvet.
Radio Mars er en uafhængig, nysgerrig og nærværende musikradio, der går op mod den kommercielle og algoritmebaserede playliste-kultur. I Radio Mars spiller musikken hovedrollen, og deres erklærede mål er, ”at spille mindre af det, de andre spillere mest af, og mere af det de andre ikke har opdaget”. Den tilgang til musikken bifalder vi, og har derfor valgt at lade de garvede radioværter, Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe udpege nogle spændende navne fra Radio Mars’ sendeflade, og plotter dem så ind i vores koncertprogram, på datoer afsat til formålet.
De støtter os, vi støtter dem, for sammen at løfte musikken - og deres førstevalg er her faldet på Karen Cecilie Cæsar, der som overskrift på sit kunstneriske virke skriver ”Værtindekarisma & håndspillet, støvet folk”. Hun er for alvor ved at cementere sin plads på den danske folkscene, hvor hendes musikalske og menneskelige dybde skaber en særlig forbindelse til publikum. Siden sin debut, hvor hendes første single blev udvalgt til Spotifys ?New Music Friday? og spillet på P5, har Cæsar opnået anerkendelse for sin sangskrivning og sit nærværende udtryk.
GAFFAs anmelder spåede hende ”en lysende fremtid”, og denne forudsigelse ser ud til at holde stik. I løbet af de seneste par år har hun udgivet en duet med Jonas Fjelsted (Baby Did a Bad Thing), turneret flittigt rundt i landet og varmet op for navne som Kajsa Vala, Signe Svendsen og senest Søren Huss. Og på det nye "Radio Mars" har de erfarne radioværter Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe gentagne gange fremhævet Cæsar som ”One to Watch”.
Karen Cecilie Cæsar arbejder i øjeblikket på album nr. to, der udkommer i 2026. Albummet markerer starten på et nyt dansksproget kapitel - og alle koncerter i 2026 vil invitere publikum ind i et univers, der balancerer lys og mørke i både musik og lyrik. Cæsar synger hun som om hun har lyttet godt efter ? både til verden i 2020'erne og til alt det usagte mellem mennesker.
Glæd jer til at opleve en moderne troubadour med en særlig værtindekarisma på scenen ? og et musikalsk univers, der er håndspillet og folk-inspireret med plads til hybride overraskelser.
|
Dato
fredag 13. februar 2026
|
|
Arrangør |
Radio Mars & Bygningen
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:30
|
Pladser |
Siddepladser |
Forsalg |
160,- |
Dørsalg |
185,- |