Ring Them Bells

Ring Them Bells



OBS KONCERTEN ER AFLYST PGA. SYGDOM

 

Ring Them Bells har vokset sig fra et projekt for støjende venner til en seriøs enhed, der høster store anmelderroser og masser af radioairplay. På det nyeste album 'All Kinds of Nightmares' tumler de med en turbulent verden – med støtte fra gæstesangere som Kira Skov, Camilla Munck, RebekkaMaria. 'All Kinds of Nightmares' er kulminationen på en udvikling, der bl.a. har budt på strålende koncertanmeldelser og heftig P6-airplay - herunder af "The Fall", der i 2021 var årets mest spillede sange på kanalen.
Hvad der begyndte som et uformelt rum for en flok respekterede musikere fra det danske rock- og indiemiljø, er blevet et fokuseret kollektiv, fuldendt af senest tilkomne medlem, Psyched Up Janis-bassisten Jakob Jørgensen.

Det er ovenpå den virkelighed – både den ude i verden og den inde i bandet – at 'All Kinds of Nightmares' er skabt. Bandet har turdet følge sangenes musikalske og tematiske spor længere ud i ekstremerne. Fra det stille til det støjende. Alt sammen er co-mixet og mastereret af Simon Scott fra shoegazelegenderne Slowdive, og det har ført til en egenrådig nyfortolkning af musikhistoriens mere forkullede og småsyrede dyder – med dryp fra sortsynet på Leonard Cohens 'The Future', den beskidte blues på The Rolling Stones’ 'Exile on Main Street' eller gospelstrejfene på Depeche Modes 'Songs of Faith and Devotion.'

Dato
lørdag 9. september 2023
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
160,-
Dørsalg
180,-
AFLYST

Find vej