HVA'SÅ VEJLE URO

URO

@ Værket
Vejles Ungehus


De seneste par år har URO formået at bryde igennem med sin ærlige og sjælfulde popmusik, der fortæller hjerteskærende historier fra hans fortid, men som også kigger ud mod den lyse fremtid. Med en række udsolgte koncerter og stærke radiosingler i bagagen er URO klar til et endnu vildere 2022, hvor han både udgiver ny musik og tager på sin første turné rundt i Danmark.

"De seneste par år har været fuldstændige overvældende. At opleve mennesker synge højt med på min sange, når vi spiller live, er den vildeste oplevelse.." De sidste par år har været vilde for URO. I 2020 kickstartede sanger, sangskriver og producer URO karrieren med singlerne 'Slåbrok' og 'Mand På En Nat', der gjorde det klart, hvor dygtig en historiefortæller han er. Efterfølgende udkom EP'en 'I storslået kinddans, med livet som indsats', hvor P3's Uundgåelige singlen 'Når Jeg Blir Til Jord' var at finde på. Derudover har han været Voice Choice på The Voice med singlen 'Værd At Vente På'. På livefronten har URO allerede haft stor succes med at udsælge koncerter i København, hvor publikum har været blæst bagover af hans fantastiske kunnen som sanger. Nu er URO, der går under det borgerlige navn Jeppe Kronback, klar med sin første turné nogensinde i efteråret 2022.

URO har arbejdet på ny musik det seneste år, som munder ud i en række singler i løbet af 2022. Senest singlen 'Skyggen Af Solen', som er den første af mange nye sange. Det betyder også at URO er klar til at komme rundt i landet, sammen med sit velspillende band, hvor de besøger Rønne, Sønderborg, Vejle, Kolding, Skanderborg, Gladsaxe, Esbjerg, København og Aarhus i november og december 2022. URO har aldrig været mere klar og udtaler:

"Jeg glæder mig til at præsentere alt den nye musik jeg har arbejdet på, og jeg glæder mig til at komme rundt i landet og spille det for jer. Vi skal græde, grine, danse og tænke sammen. Det bliver så stort!"

URO er, med sine reflekterede og raffinerede tekster, klar til at invitere publikum, landet rundt, med på sin rejse, hvor der opsøges både vejen og vildvejen i storbyen. Han er en historefortæller, der har fundet sit udtryk i mødet mellem pop, r&b og hiphop. Gennem anekdoter, uvante vendinger og skæve beskrivelser skaber URO musik, der sætter ordlege, ørehængende melodier og flow i højsædet. 

Foto: Niklas Adrian Vindelev

Dato
torsdag 10. november 2022
Arrangør
Bygningen og Værket
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Forsalg
95,-
Dørsalg
100,-
Koncerten afholdes på Værket, Vejles Ungehus
Køb billet

Find vej