The Boss

The Boss

Tribute To Springsteen


Coverbandet, The Boss, overbeviser selv inkarnerede Springsteen-fans

 

Udover sine sange er Bruce Springsteen kendt for sin imponerende energi på scenen. Derfor kræver det noget helt særligt af musikerne i et coverband at kunne levere en koncert i Springsteens ånd. Det er ikke desto mindre det, The Boss – Tribute to Springsteen gør. Ovenikøbet på et niveau så selv hardcore Springsteen-fans er imponerede.


- Når man spiller Bruce Springsteen, behøver man ikke forklare så meget. Alle kender Bruce Springsteen, så for os bliver det vigtigt, at vi også kan tilfredsstille det kritiske publikum. Og det kan vi. Alle synes, at vi gør det rigtig godt. Selv store Bruce Springsteen-fans kan lide det, siger Jesper Gruschy, der er spiller saxofon i The Boss – Tribute to Springsteen, der kan bookes gennem Musicbooking.dk.


The Boss – Tribute to Springsteen blev dannet i 2008, og i 2012 kom Jesper Gruschy med.
- Vores sanger, Michael Christensen, kom fra et andet kopiband men var og er meget begejstret for Bruce Springsteen, og vi må sige, at det er ham, der tager stikket hjem hver gang. Vi andre er også dygtige musikere, men Michael er ham, som publikum måler os på. Han kan ikke afløses og gør det bare rigtig godt, siger Jesper Gruschy, der ikke synes, at det væsentlige for bandet er, om det på udseendet ligner Bruce Springsteen og hans musikere. Det vigtige er, at gruppen formår at udtrykke den samme energi.



Fansene rejser efter The Boss - Tribute to Springsteen

 

The Boss – Tribute to Springsteen har mange koncerter bag sig, blandt andet på Jelling Festival og til Esbjerg Festuge og ”Musik i Gryden” i Grindsted. Til koncerter som disse er bandet ikke hovednavnet, men det passer gruppen godt.
- Vi skal i stedet være det der fyld til en festival, hvor folk tænker ”hold kæft, hvor var det godt”. Og vi er virkelig gode til at begejstre publikum, siger Jesper Gruschy.


Som en lidt sjov detalje skal det nævnes, at bandet har oparbejdet en solid fanbase, der elsker The Boss – Tribute to Springsteen, men som ikke nødvendigvis er store fans af den rigtige Bruce Springsteen.
- Vi har en fangruppe, der følger os rundt i landet, når vi spiller.  Det er ikke engang folk, der er hardcore Springsteen-fans. Men de kan godt lide os. Så laver de en tur ud af det og rejser rundt i landet for at høre os, siger Jesper Gruschy.
Hvis man har været til en koncert med The Boss - Tribute to Springsteen, ved man, at det er en sveddryppende oplevelse, der kommer helt udover scenekanten - ligesom hvis Bruce Springsteen var der selv.
Hvis man som spillested foretrækker en mere intim koncert, er der også gennem Musicbooking.dk mulighed for det.
Jesper Gruschy og Michael Christensen optræder nemlig også som The Boss - Duo eller sammen med guitaristen, Michael Pagaard, hvor de giver den som The Boss - Trio.
- Her får man en mere akustisk, hyggelig og nærværende oplevelse, hvilket kan være det man ønsker på et mindre spillested, siger Jesper Gruschy.

 

 

Dato
lørdag 14. maj 2022
Arrangør
Ekstern arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:00
Forsalg
270,-
Køb billet

Find vej