Flyttes eller aflyses ORM

ORM



Koncerten flyttes eller aflyses. Alle billetkøbere får direkte besked omkring procedure

 


ORM tog form i 2015, spillede sin tredje koncert på Roskilde Festival i 2016, og i 2017 udgav bandet sit første selvbetitlede album på Indisciplinarian. ‘Orm’ tog sit udgangspunkt i mytiske fortællinger om menneske og natur akkompagneret af en storslået, melodisk og samtidigt rå og direkte black metal, der på sin egen vis smelter musik og narrativ sammen til et kropsligt og nærværende hele.

 

Efter udgivelsen spillede ORM en række koncerter herhjemme, heriblandt en succesfuld vintertour med Solbrud i 2017 blev afsluttet i et udsolgt DR Koncerthuset, inden bandet afsluttede sin albumcyklus med et triumftog af en optræden på Copenhell 2018. Efter Copenhell gik bandet i gang med at skrive og indspille nyt materiale.

Næste kapitel i ORMs fortælling er bandets andet album ‘Ir’, der udkom 30. august 2019 via Indisciplinarian. ‘Ir’ består af de to over 20 minutter lange kompositioner ‘Klippens Lyse Hal’ og ‘Bær Solen Ud’, som er produceret af guitarist Simon Sonne Andersen, og bandet har ligeledes selv udarbejdet pladens visuelle side. På ‘Ir’ er kontrasterne større end før, det komplekse mere komplekst, det simple mere simpelt og melodierne gribende og uomgængelige. Formen er langmodig, dynamisk og explorativ, og den musikalske ambition og fremførelse vidner om et orkester, der kompromisløst lader sig lede af sin egen flamme - hvorhen den end måtte lede.

 

Albummets fortælling har sit omdrejningspunkt i altings forgængelighed og er en personlig refleksion over, hvorledes dette aspekt rummes i det menneskelige drama, religionen og naturen.

Kun et halvt år efter udgivelsen af ‘Ir’, udsendte ORM EP’en 'Mit Blod' i februar 2020. EP’ens to sange lægger sig både i forlængelse af det seneste album og er samtidig helt sit eget bæst, der viser et band i rivende udvikling uden frygt for genrekonventioner eller soniske eksperimenter.

 

Live er ORM en ustoppelig naturkraft, der med en uhørt sonisk og visuel styrke leverer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket et eksalteret publikum har bevidnet ved bandets nylige koncerterne.

 

Foto: Naya Buch

Dato
lørdag 20. februar 2021
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:30
Forsalg
120,-
Dørsalg
145,-
Køb billet

Find vej