Lydmor

Lydmor



”LYDMOR ticks all the boxes; the girl has everything (…) For my money she’s the most ground-breaking, inventive artist in Europe right now, possibly in the world”
God is in the TV (Blog - UK)
LYDMOR har brugt de sidste to år, siden udgivelsen af hendes sidste anmelderroste prisvindende album, på intense tours i Europa, UK, og Asien. Hun er globalt berygtet, og kendt for altid at levere en magisk cocktail af udfordrende visuelle shows kombineret med hendes tryllebindende konceptuelle elektropop.

En artist, der aldrig går på kompromis, og altid går sine egne veje.
” Uanset om det stod på skarpskåren electropop eller stille sange på flygel, brillerede Lydmor i DR Koncerthuset. Det var storladent og bjergtagende, men det forblev altid menneskeligt og nærværende”
Soundvenue (*****)
LYDMOR har til manges overraskelse flere udgivelser bag sig heraf ‘A Pile Of Empty Tapes’, udgivet i 2012, og ‘Y’, i 2015. Disse albums rørte mere på sig i udlandet end herhjemme og skabte en dedikeret fanskare.
På nippet til at opgive musik drømmen pakkede den dengang 26-årige Jenny Rossander i 2016 sin kuffert, og rejste alene til Shanghai. Den personlige rejse og inspirationen i Shanghai dannede fundamentet for den fortælling, der i September 2018 manifesterede sig i hendes gennembrudsalbum ”I told you I´d tell them our story” fra september 2018.
Derfra tog det for alvor fart for den fremadstormende LYDMOR, der i 2018-2019 tog på en turné i Asien, Rusland og derefter på en succesfuld tour rundt i hele Europa og UK og afslutter året 2019 med endnu en tour i Asien.
I starten af 2021 udkommer CAPACITY. Et kontrastfuldt, musikalsk værk, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen i et mangefacetteret lydunivers. Det er på én og samme tid den elektroniske popkunstners mest personlige, komplekse, og konceptuelle album til dato.
LYDMOR giver altid alt hvad hun har af sig selv - uanset om hun spiller på festivaller som Roskilde Festival, Tinderbox, Northside Festival, mystiske spillesteder i Hong Kong, Vietnam og Berlin, eller på branchefestivaller som Reeperbahn Festival og Iceland Airwaves.
"LYDMOR iscenesætter sig selv som en ny elektronisk gigant på den danske musikscene "
Information
LYDMOR har desuden i 2019+2020 skabt musik til en række forestillinger:
- Orestien // Aarhus Teater
- Sensuality Happens // Det Kongelige & Roskilde
- Helligetrekongersaften // Oslo Nye Teater
- Tine // Aalborg Teater
- Mørkt Forår // Betty Nansen.

 

 

Foto: Ditte Chemnitz

Dato
lørdag 23. oktober 2021
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
220,-
Dørsalg
245,-
Køb billet

Find vej