Kellermensch

Kellermensch

Support: TENDERLOUD


Det vestjyske livefænomen synes for alvor opsteget fra kælderdybet med bandets hidtil største tour i Danmark.

Et skæbnesvangert år der har bestyrtet det meste af den danske musikbranche og dens aktører har til trods markeret, hvad der ligner en reel tilbagevenden til overfladen for det danske rock noir-band.

I kølvandet på det lovpriste og hæderkronede comebackalbum, ’Goliath’, der atter cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene, er det, foruden to singleudgivelser, blevet til et hav af succesfyldte udsolgte koncerter under corona-restriktioner. GAFFA lagde ingen fingre imellem ved anmeldelsen af tour-starten på de netop overståede koncerter, da der slet og ret blev kvitteret med 6 stjerner og konklusionen: ”magtdemonstration”.


Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken og på scenen udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen, der bevæger sit publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner. Dette har ført dem til Europas største scener herunder Rock Am Ring, Rock Im Park, Wacken og herhjemme alt fra Roskilde Festivals Orange Scene til Copenhell og Tønder.


Når sekstetten atter drager afsted til efteråret, drejer det sig om 16 koncerter, der bringer dem rundt i det meste af det danske land på deres til dato længste og bredeste tour. Om det er med et nyt album i ryggen, vil tiden vise. Men noget kunne tyde på det med en sådan annoncering og ikke mindst udgivelserne af singlerne ”Nothing” og ”Mission” tidligere på året, der tilsammen unægtelig må pege i retning af bandets tredje fuldlængdealbum.

 

 

Support: TENDERLOUD

 

Når Tenderloud i efteråret 2021 udgiver tredje album, Ain’t God Flying Low, markeres et 20-års jubilæum

 

København, 2001. Tenderloud er med sine eksplosive og intime koncerter blevet yndlinge i den alternative countryrocks undergrund. Især Uffe Bangs mørke og sexede sceneoptræden, som sender tak til senpunken, er efterhånden ikke nogen hemmelighed længere. En del af inspirationen kommer fra den amerikanske Denver-scene og den nyere, nordiske scene. Her finder Tenderloud en nerve, et åndsfællesskab og en suadade, som har stor indflydelse i de første år.

 

Efter mere end ét årtis fravær fra den danske og internationale scene står Tenderloud atter på toget og stempler ind med en kuffert med nye sange. Og Danmark skal igen lægge gulv og rum til ligesom det dansk-græske kærlighedsbånd skal styrkes og plejes.

 

Gennem de seneste to år har Tenderloud arbejdet med materialet til tredje fuldlængde studiealbum. Kellermensch-forsangeren, Sebastian Wolff, har taget bandet kærligt under sine vinger og produceret den kommende udgivelse Ain't God Flying Low.

 

Ulig de to foregående albummer, hvor sangene oftest tager afsæt i guitar, trommer og bas, er det nye materiale oftest blevet til i ildske sessions, hvor vokal og ord har styret instrumenteringen.

 

I musikken præsenteres vi for regnen og andre naturfænomener. For junkien og de elskende, for flagellanten og familiefaren. Og vi møder djævelen, som kommer, når man mindst venter det. Indsmigrende og behagesyg i jakkesæt og slips og blankpolerede, sorte sko.

 

Dato
lørdag 11. september 2021
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:00
Forsalg
215,-
Dørsalg
240,-
Køb billet

Find vej