BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//www.bygningen-vejle.dk METHOD:REQUEST BEGIN:VEVENT UID:4666 DTSTAMP:20240329T170000 DTSTART:20210410T210000 DTEND:20210410T210000 SUMMARY:Bite The Bullet (flyttes) DESCRIPTION:
Koncerten flyttes eller aflyses. Alle billetkøbere får direkte besked omkring procedure
Julen er forbi og den kolde vinter kun lige begyndt - for ikke at nævne den store elefant i rummet ... Så hvad er lægens anbefaling? Det københavnske alternative rockband Bite The Bullet er formentlig ikke leveringsdygtige i alt på recepten, men deres nye single 'Lose Myself', kan helt sikkert få dig til at glemme alt om slud og hverdagsproblemer, med deres smitsomme blanding af synhts, riffs og retrolyd.
Bite The Bullet har altid eksperimenteret med elementer fra både rocken og elektropoppen, men på den nye single har disse verdener fundet deres fælles fodslag, ilt og flamme og resultatet er et yderst dansabelt og charmerende mix. Med en varmesøgende synth, en løsluppen energi og perler af fængende hooks, falder tankerne naturligt på bands som MGMT, LCD Soundsystem og Aracade Fire – bands der alle er leveringsdygtige i den gedigne dansefest, vi alle savner.
Singlen 'Lose Myself' handler da netop også om at slippe hestene løs og hengive sig til nu'et. Vi lever alle travle hverdagsliv med familier, SoMe, (hjemme)arbejde, og højere forventninger til hvad vi kan nå end tiden mm. tillader. Men så hænder det at vi engang imellem får et nyt perspektiv på tingene. Og på singlen 'Lose Myself' er det en person der stikker helt ud fra ud mængden og gør tingene på sin helt egen måde, der er katalysatoren for forandring.
Bite The Bullet består af den karismatiske forsanger Thomas Christiansen, guitarist og multiinstrumentalist Paw Eriksen, samt Christian Norup på bas og synth. De har tre albums og to EP'er i bagagen sammen og de har turneret heftigt i mange europæiske lande, herunder i Tyskland, Østrig, Schweiz, Spanien, Portugal, Italien og Litauen. I Danmark har de supportet bands som Magtens Koridorer, Blue Van, The Sandmen og Baby Woodrose og har spillet på et hav af venues og de er kendte for at kunne levere medrivende liveshows og har den gnist der skal til at antænde festen.
De tre kumpaner er nu ved at færdiggøre deres 4. album med Søren Christensen som producer (Reptile Youth, Blue Van, Fallulah). Albummet udkommer når verden begynder at rotere den rigtige vej igen, men hvorfor ikke bruge ventetiden på at spille de LiVE-koncerter, man overhovedet kan få lov til? Vi håber at få lov til at gennemføre denne på VÆRKET – Vejles Ungehus