BB & THE BLUES SCHACKS
Et af Europas allerbedste bluesbands
Fredag den 10/12 er der atter besøg fra udlandet i skikkelse af det værdsatte, rutinerede, kompetente og livs- og spilleglædeudstrålende blues, soul- og rhythm ’n’ blues band, tyske B.B. & The Blues Shacks.
B.B. & The Blues Shacks har været på banen i mere end 30 år, og har knap 20 fuldlængdeindspilninger af høj kvalitet bag sig, inklusive et par solo-udgivelser fra nogle af bandmedlemmerne og under navnet ”Bonita & The Blues Shacks” et par album i samarbejde med den fine sydafrikanske sangerinde Bonita Niessen.
Bandet, der har base i Hildesheim, Tyskland, har turneret over store dele af verden med stor succes. De har begået sig glimrende på masser af skrå brædder fra USA til Australien og tilbage igen. Danmark – og størstedelen af resten af Europa og USA – har de besøgt flere gange. De fem medlemmer af B.B. & the Blues Shacks har det med at give sig 100%, når de er på scenen, hvor de virkelig formår at få musikken ud over scenekanten og et godt greb i ethvert publikum. Man går umuligt skuffet hjem fra en koncert med dette orkester, der bare skal opleves.
”Ladies & Gangsters! … it’s bluestime since 1989!
B.B. & THE BLUES SHACKS
Andreas ’Ali’ Arlt : bluesguitarer
Michael Maddy Arlt : sang & mundharper
Henning Hauerken : elektrisk & kontra bas
Fabian Fritz : piano & orgel
Andre Werkmeister : trommer
Dato
fredag 10. december 2021
|
|
Arrangør |
|
Start |
20:00 |
Dørene åbner |
19:15
|
Forsalg |
180,- |
Dørsalg |
210,- |
Medlem Crossroads forsalg kr. 130 / dør kr. 160 |