StedORD

StedORD

m/ Høxbroe & Stik Op + Beatfortælling
En del af Trekantområdets Festuge


Samspillet mellem det talte ord, sang og musik, lyrik og rytmik, er os ganske unik. Og vi, Henrik Elkjær og Bjarne Rask, et par af Vejles mest vedholdende kulturpartisaner og selverklærede ’poesivister’, er her gået sammen om projektet stedORD. Med det som platform, vil vi gerne dele vores fælles fascination af ordet, lige fra det højtsvungne, til det lavt sungne. Rent praktisk vil det foregå ved lyrikbårne koncerter og Spoken Word arrangementer, i håndplukkede rammer, fra sted til sted. Fra kirke, til autoværksted, til P-hus, til hotel og bordel - ja, fortsæt selv.

Ilddåben bliver dog afholdt på 'hjemmebane', i Henriks hyggelige by-baghave, Linnemannsgade 3B i Vejle. Dette søndag d. 30. august mellem 13 og 17, hvor vi præsenterer både Høxbroe & Stik Op, og Beatfortælling, ligesom vi vil åbne haven for udsmykning med lokal kunst, og små lokale entreprenante leverandører, af mad og drikke.

HØXBROE & STIK OP: Beatpoet Claus Høxbroe og rapperen Stik Op, står sammen for en helt særlig blanding af rap, digte og musik. Det er original ordkunst, med cool herreværelsesstemning og et ubesværet mix af alvor og humor. Duoen udgav sit anmelderroste debutalbum 'Lobbyarbejde' i 2014 og i 2016 udkom opfølgeren 'Speakeasy', der strøg ind som nr. 7 på den officielle danske vinyl top-20. I 2020 er der jubilæumsnyt fra det unikke makkerpar.

BEATFORTÆLLING: Nogle fortællinger har så meget rytme, at hjertet hamrer hurtigere. Noget musik har så meget fortælling, at lyttelapperne folder sig endnu mere ud, mens fødderne tapper til rytmen. Det krydsfelt kalder sanger Marianne van Toornburg og storyteller Susan Ørum, for ”beatfortællinger”. Udfoldet i autentiske livekoncerter, der appellerer til både latter, eftertænksomhed og tårer. Marianne van Toornburgs sange spinder musikalske historier rundt om Susan Ørums fortælling, bakket op af guitarist Mikkel Grue.

NB: Med udgangspunkt i den udmeldte forsamlingsbegrænsning ml. 30-50 pr. 8. juni, sættes der kun 30 billetter i salg for nuværende. Men stedORD foregår under åben himmel, og vi håber det bliver muligt at hæve til de 50 - men for nu, KUN 30 stk.)

stedORD er velvilligt støttet af VEJLE KOMMUNE, og oprindeligt tænkt som en del af Trekantområdets Festuge, som jo desværre er aflyst i sin nuværende form. Det skal dog ikke afholde os fra, at få alle disse herlige digte, sange og fortællinger, ud til poesiglade vejlenserne.

HVIS vejrguder kaster sin forbandelse over os, må vi søge tilflugt og tørvejr i BYGNINGEN. men den tid, den sorg.

 

BEMÆRK:

Arrangementet afholdes kl.13-17 i

Elkjærs Oase | Byhaven, Linnemannsgade 3B, Vejle

 

 

En del af

 

 

 

Dato
søndag 30. august 2020
Arrangør
Start
13:00
Dørene åbner
12:30
Forsalg
150,-
Dørsalg
175,-
Bemærk location: Elkjærs Oase | Byhaven, Linnemannsgade 3B, Vejle
Køb billet

Find vej