luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Theessink & Møller

Theessink & Møller



 

”Blues & roots lækkerier for feinschmeckere” med Hans Theessink og Knud Møller
 

Det er en ny, spændende koncert, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans Theessink og Knud Møller, når de rammer den intime hyggelige og intime scene i kælderen af Bygningen i Vejle.

 

Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til “Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.

 

Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter. Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.

 

Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som “Årets danske instrumentalist”. Hans Theessink har – hele to gange – vundet den østrigske “Amadeus Music Award” for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.

 

Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de allermest pris på bluesmusikken. At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.

 

Hans Theessink - sang & guitar

Knud Møller - guitar & kor

Dato
lørdag 16. marts 2019
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:15
Forsalg
275,-
Dørsalg
295,-
Medlem Crossroads forsalg: kr. 200
Køb billet

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej