Hvilket stjerneband, hvilke fantastiske musikere, der gæster JIVE denne aften. I spidsen for bandet er violinisten Line Kruse, som har udviklet sit spil helt enormt og nu har tilføjet nye facetter i sine originale kompositioner og arrangementer.
Konceptet har tiltrukket en mængde af de stærkeste danske musikere, og tilfældigvis har de alle big-band erfaring. Det bliver der brug for i Line Kruses udnyttelse af den musikalske palette, som et mellemstort band er. Line er en stjerne og spiller med nogle af Europas bedste musikere. Gode jazzviolinister hænger ikke på træerne.
Det med at arrangere spændende musikalske forløb har også lokket vores egen mester ud i arrangement og trompetspil, Jesper Riis, med i bandet. Fra DRBB kommer den tidligere rytmegruppe Thomas Ovesen og Jonas Johansen. Også Steen Nikolaj Hansen spiller i det store flagskib i dansk jazz. Hertil har den særdeles spændende saxofonist, Frederick Menzies og pianisten Peter Rosendal været på gæstevisitter i DRBB.
En fantastisk aften er i vente.
Line Kruse: violin - Jesper Riis: trompet - Steen Nikolaj Hansen: trombone - Frederick Menzies: sax - Peter Rosendal: piano - Thomas Ovesen: bas - Jonas Johansen: trommer
Dato
onsdag 6. november 2019
|
|
Arrangør |
|
Start |
19:30 |
Dørene åbner |
19:00
|
Dørsalg |
120,- |
Medlem JIVE kr. 100 / Billetsalg i døren |