Katrine Madsen Kvartet

Katrine Madsen Kvartet



Sangerinden, som i en lang gylden periode på 15 år strålede over dem alle, er tilbage på scenen. JIVE og hele jazz-Danmark glæder sig til gensynet.

 

Katrine er en fremragende vokalist med en perlerække af store udgivelser i eget navn. Amerikanerne synes, at hun er Europas svar på Diana Krall. Der vil være mange bidrag fra den store amerikanske sangbog i Katrine Madsens fine fortolkninger. Mon ikke også hun vil synge fra sine egne kompositioner? Måske har hun endda komponeret nyt?

 

Musikerne i kvartetten er “good old” Jesper Bodilsen på bas. Han har været med på store dele af Katrine Madsens musikalske rejse. Pianoet betjenes af altid swingende og dybe Henrik Gunde og endelig tromme-esset Jonas Johansen, ikke mindst kendt for sine mange år i DRBB og NHØP Trio. Lad det være sagt med det samme. Det er en mesterlig trio, som Katrine har med.

 

En aften med Katrine Madsen Kvartet er en musikalsk og nærværende oplevelse af de store. Vi kan alle glæde os til denne april-aften, hvor foråret spirer frem.

 

Vokal: Katrine Madsen, Piano: Henrik Gunde, Bas: Jesper Bodilsen, Trommer: Jonas Johansen


 

Dato
onsdag 10. april 2019
Arrangør
Start
19:30
Dørene åbner
19:00
Dørsalg
120,-
Billetsalg i døren / Medlem JIVE kr. 100 / Unge-medlem kr. 60

Find vej