Jazzens saga: Arven efter Miles Davis

Jazzens saga: Arven efter Miles Davis

Mads la Cour / Peter Jensen Sekstet
Foredrag/koncert


Arven efter Miles Davis

Mads la Cour / Peter Jensen Sekstet

 

Trompetisten Miles Davis er uden tvivl en af jazzens legender. Gennem hele sit musikalske liv igangsatte han laviner af nyskabende jazz. Da han i 1959 udsendte albummet Kind of Blue, blev der skrevet jazzhistorie, idet det skulle blive det mest solgte jazzalbum nogensinde. Samtidig kom det til at præge utallige musikere, der trådte i hans musikalske fodspor. Også efter dette epokegørende album tog Miles Davis flere gange jazzen i helt nye retninger. I 1970’erne var han med til at skabe og udvikle fusionsjazzen, som med sin rockede attitude igen gjorde jazzen mere tilgængelig for et bredere publikum, og i 1980’erne var han en væsentlig inspirator for de yngre musikere, der gav beboppen en kunstnerisk renæssance.

 

Aftenens koncertforedrag med Kjeld Frandsen sætter fokus på Miles Davis og på mange af de kunstnere, der senere skulle give hans jazz nye former og farver. Aftenens musikalske tema levendegøres af Mads la Cour / Peter Jensen Sekstet, et orkester sammensat af nogle af Danmarks skarpeste jazzmusikere.

 

Trompet: Mads la Cour, Trombone: Peter Jensen, Sax: Claus Waidtløw, Piano: Heine Hansen

Bas: Daniel Franck, Trommer: Anders Mogensen

 

BEMÆRK: Arrangementet starter kl. 19.00

 

Se mere om arrangementet og de andre koncert-foredrag i rækken her

Dato
tirsdag 12. marts 2019
Arrangør
Start
19:00
Dørene åbner
18:30
Dørsalg
120,-
Billetsalg i døren / Medlem JIVE kr. 100 /Unge-medlemmer kr. 60

Find vej