luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Indian Cane / Long Line Down

Indian Cane / Long Line Down

Koncert og billedkunst


I samarbejde med Indian Cane og som en del af koncerten vil tre billedkunstnere, Inge-Lis, Susan og Jette, skabe et fælles univers. Herudover vil der være en udstilling de har lavet i løbet af efteråret til Indian Canes musik.

 

Indian Cane
Støvet og drømmende rock med skramlede og larmende surf-guitarer, samt en stærk kvindelig vokal helt i front.
Indian Cane har dermed fået skabt en sound, der trækker tydelige tråde tilbage i musikhistorien til 70’er-rock samt beat og surfrocken fra 60‘erne. Der trækkes på inspiration fra bands som The Black Keys, The Strokes & P.J. Harvey.
Indian Cane har på trods af bandets korte eksistens allerede markeret sig på den danske livescene med support jobs for bl.a. Dúné, Babara Moleko, Magtens Korridorer, Eclectic Moniker, Carpark North og Tim Christensen. Senest har de i Januar 2016 været support for Baal.

Indian Cane er:
Laura Lundfold: vokal; Johnny Kuhn: guitar og backing vokal; Bjarne Roursgård: guitar og backing vokal ; Mikael Odder Nielsen: bas og backing vokal & Rolf Alstrup : trommer

Long Line Down
Med den minimalistiske besætning, af Anders Holm (Trommer/Vokal) og Martin Christensen (Guitar), formår Long Line Down stadig at levere en solid og stor lyd! Deres sound bærer præg af blues og rock, hvor artister som The Black Keys/White Stripes/Royal Blood også figurerer, men her formår duoen stadig at levere et mere nuanceret lydbillede, der også trækker paralleller til americana og dansable balkanrytmer!

Inge-Lis Gaardsted, Vejle 
Inge-Lis er kendt for sine store ekspressive valmuer , hun er indehaver af kunstskolen Stjernedrys og leder og underviser på Hedensted billedskole.
Inge-Lis har sagt ja til event sammen med Indian Cane hvor musik og maleri flyder sammen, en sjov og anderledes udfordring. 
Instagram: ingelisgaardsted 

Jette Frederiksen
Jette er autodidakt billede kunstner og har malet i ni år og har adskillige kurser og opsøgende læring på sit CV. Hendes maleunivers består af farverige fantasifulde malerier med skæve huse, blomster og dyr.
Hun har et lille atelier på sin bopæl og udstiller året rundt på forskellige virksomheder. Deltager i Åbne Døre i Vejle og omegn. Hun har de sidste fem år deltaget i Kunst på Domus i Vejle.
www.jettesgalleri.dk 

Susan Hald, kunstner 
Hun har malet i snart 20 år, udstiller i kunstforeninger, virksomheder, gallerier og så er man altid velkommen i hendes værksted.

 

Alle er velkommmen - der er fri entré

Dato
fredag 18. januar 2019
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
GRATIS ADGANG

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej