IAMJJ

IAMJJ

- solo


”..Foråret 2019 bliver meget specielt for mig, da jeg har fået muligheden for at komme ud til nogen steder hvor jeg ikke vidste min musik havde et liv. Jeg skal for første gang uden band ud, og pille trøjerne og bukserne af mine sange, og dette, med en smule nervøsitet i stemmen, glæder jeg mig rigtig meget til…” 

Melankolien hos IAMJJ er så hårrejsende, at man har svært ved at tro, at han er dansk, og bare 20-22 år da mange af numrene er blevet skrevet. Den nu 25-årige danske sangskriver tumler med de største emner i sine oprigtige sange, og han tør pege på de største navne som inspirationskilder: Nick Cave og Leonard Cohen inden for musik. Damien Hirst og Tal R inden for billedkunst. Og han er klar til at gå i samme fodspor som nogle af de største sangskrivere: Derind hvor man tør stå i sit jakkesæt og ligne en stærk mand, men samtidig udstille al sin sårbarhed og alle sine fejl. 

”Jeg skriver bedst, når jeg har gjort noget forkert, eller har noget at bevise. Der skal være noget ultimativt på spil. Der, hvor du står på en slagmark, og alle dine venner er døde, og alle pilene kommer imod dig. Det er de sekunder, jeg laver musik til. Det er musik, der svarer til det sidste måltid på dødsgangen. Der hvor det smukke og det grimme smelter sammen,” siger IAMJJ

IAMJJ udgav i 2016 en EP med 5 nr. Og debutalbummet ”Bloody Future” udkom i starten af 2018. Der er meget mere musik ude fra IAMJJ inden foråret 2019

Dato
fredag 29. marts 2019
Arrangør
Start
21:00
Dørene åbner
20:30
Forsalg
100,-
Dørsalg
120,-
Køb billet

Find vej