HateSphere

HateSphere

Reduced To Flesh Tour
Support: Livløs


Efter et travlt efterår på de europæiske landeveje samt udgivelse af bandets 10. fuldlængde, 'Reduced To Flesh', er de danske thrash-konger HateSphere knivskarpe og mere end parate til at jævne Danmark med jorden.

'Reduced To Flesh' har slået mørkere og mere brutale toner an i HateSpheres dødsthrash-univers, og det har givet liveshowet nye og voldsommere dimensioner. Og med et brølstærkt bagkatalog, som ingen kan fornægte, er der dækket op til et sandt ædegilde for ørerne. 

Med sig har de et af dansk metalmusiks nye stjernefrø LIVLØS, der har har taget Danmark med melodødsstorm.

Om touren siger guitarist Pepe: "Vi er som bekendt i fuld sving med at turnere verden rundt for at promovere vores nye plade, og selvom det er fantastisk at spille i det store udland, er det sateme lige så fantastisk at komme hjem at give den fuld smadder i lille Danmark", og bassist Jimmy tilføjer, "men man bliver sgu så træt, når man turnere, og vi bliver jo ikke yngre, så vi må se, om vi overhovedet gider mere efter det her". Vokalist Esse runder af, "det bliver 11 fuldstændig vanvittigt fede aftener i ekstremmetallens tegn. Et blæret supportband og så os, der vil spille et voksent hovednavnssæt. Det bliver så fedt!"

Dato
lørdag 23. marts 2019
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
150,-
Dørsalg
170,-
Køb billet

Find vej