GadeJørgen

GadeJørgen

Film & Koncert


Hvad man muligvis kan kalde en af Danmarks mest spøjse mennesker, nemlig den jyske gademusikant Jørgen er nu, i en alder af 57, ude med sit debut album.

 

Jørgen synger os gennem hele sit liv, og vi finder ud af hvordan han blev til en banjospillende gademusikant med hatten i hånden. Pladen hænger sammen med en fed animeret dokumentar serie af Kristian Nordentoft, der har været vist på DR2 sommeren over. Se dem via linket her - det er FANTAStISK!)  https://www.dr.dk/tv/se/gadejoergen/gadejoergen-2/gadejoergen-5

 

Denne aften viser vi et sammenklip af hele serien, på 40 min., hvorefter der er en halv times koncert med Jørgen.

 

Om pladen:

“Hele mit liv” er med sin forunderlige blanding af dokumentarisk fortælling og musik helt skæv og original. Musikken gæstes af folkekære navne som Nanna, Daimi, Michala petri mfl. og i front er altid Jørgens stemme, hærget af cigaretter, øller og tænder der er faldet ud, men altid nærværende og autentisk. Udgivet på Raske Plader.

 

Om filmen:

I en spøjs blanding af dokumentar og tegnefilm tager denne skæve musical-fortælling os igennem hele Jørgens liv.

Igennem 6 stærke sange, og tilhørende interview og dokumentar materiale, opruller Gadejørgen sin livshistorie, der starter med hans flugt fra plejeforældrene for til sidst at spille på Roskilde Festival og genfinde kontakten med sin søn.

 

Vinylpladen med musikken fra serien + ekstra numre og små Jørgen dialoger mellem numrene, er ude nu på Raske Plader: http://raskeplader.com/shop/gadejoergen-hele-mit-liv-lp

 

En række kunstnere har lavet hyldestmusik til Jørgen, dette bruges i lanceringen af serie og koncerter:

 

Bisse - Levemanden

Nanna Lüders - Banjo

Marie Eline + Petet Peter og Peter Kyed - Balladen om Jørgen

Strejferen (Chapper fra Humørekspressen) - Henne på Hjørnet

Dato
lørdag 7. september 2019
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
80,-
Dørsalg
105,-
Køb billet

Find vej