luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere
Veronica Mortensen

Veronica Mortensen



Det er let at blive forelsket i Veronica Mortensen, i hvert fald i hendes stemme og i hendes bands elegante lyd. Veronica Mortensen er sprængfyldt med sensualitet og musikalitet, en cocktail hun smukt får ud over scenekanten. Hun indtager scenen med den selvbevidste kunstners naturlighed. Hun kan sin metier til fulde, og alle, der har hørt hende, ved at her er en af tidens store sangerinder.  Det er skønsang fra sjælen fra en teknisk dygtig sangerinde, rytmisk spændstigt og med en vidunderlig tydelig diktion af de engelske sangtekster såvel i det klassiske repertoire fra den “store amerikanske sangbog” som i Veronicas egne originale kompositioner.

 

Musikerne i Veronica Mortensen Quartet er den yderst smagfulde pianist, Mads Bærentsen, som en mesterlig partner for Veronica, da de kender hinanden gennem mange års samarbejde. På bas og trommer det lydhøre og indfølte makkerpar, Kristor Brødsgaard og Rasmus Lund. Nyd en eftermiddag i selskab med en dejlig sangerinde og hendes udsøgte orkester.

 

Vokal: Veronica Mortensen, Piano: Mads Bærentsen, Bas: Kristor Brødsgaard,

Trommer: Rasmus Lund

Dato
søndag 2. september
Arrangør
Start
16:00
Dørene åbner
15:30
Dørsalg
120,-
Medlem JIVE kr. 100 / Billetsalg i døren

Følg os på Instagram #bygningenvejle


Find vej