The POCKET PLAYERS

The POCKET PLAYERS



KLASSISK BLUES UDEN REGLER, MEN MED FABELAGTIGE MUSIKERE OG BUNKER AF ENERGI

 

Når THE POCKET PLAYERS rammer Bygningen i Vejle er der dømt

– Homemade Blues, der sprænger rammerne for, hvordan blues skal lyde og hvad der synges om

– Klassisk Blues uden regler, men med fabelagtige musikere og bunker af energi

 

THE POCKET PLAYERS’ lyd er rå og upoleret.

 

Bandet følger en stolt gammel blues-tradition, for at stjæle med arme og ben og røre det hele sammen i en Gumbo. Det hele tilsættes et stænk syrerock og resultatet er et unikt og anderledes blues-udtryk.

THE POCKET PLAYERS har som omdrejningspunkter og hjørnesten den energiske sanger & guitarist OLE BECH i front og legendariske PALLE HJORTH bag orglet.

 

OLE BECH, leverer med en sjælden set energi og indlevelse “The Blues” hver gang. Meget råt, enorm ærligt og utrolig smukt.

Udover at være virtuos på sit instrument, er PALLE HJORTH også en visuel oplevelse – med sin dynamiske og eksplosive spillestil. Palle er kendt for sit arbejde i med Savage Rose, Krebs & Falch, Grarup Allstars og mange andre.

 

Det yderst kompetente fundament i The Pocket Players består af SØREN POULSEN (Jonah Blacksmith, Peter Sommer) på trommer og HENRIK POULSEN (Johnny Madsen, The DeSoto Caucus, Vega/Strauss) på bas.

 

 

The Pocket Players opstod fordi de 4 musikere, som kender hinanden gennem det danske bluesmiljø, alle ønsker at spille blues som det er bedst, nemlig traditionelt, men uden nogle regler, så leg og personlig musikalitet får en central rolle, både under indspilning og til live koncerter.

Måske undres man over bandnavnet “THE POCKET PLAYERS”! Men nej, tankerne skal ikke ledes hen på lommebillard eller andre lumre fortolkninger. Det at være en “pocket player” eller “playing in the pocket” er et udtryk som stammer fra bluesmiljøet i sydstaterne.

En “pocket player” har et solidt swing og passer på det med næb og klør. Når et helt band er “in the pocket” betyder det at alle ånder sammen og spiller solidt musik bygget på et stærkt fundament af sikre grooves. Og det er præcist det THE POCKET PLAYERS gør.

 

 

The Pocket Players er:

 

Ole Bech - Guitar/Vokal,

Henrik Poulsen - Bas,

Søren Poulsen - Trommer,

Palle Hjorth - Orgel

Dato
lørdag 24. februar 2018
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:15
Forsalg
170,-
Dørsalg
190,-
Medlem Crossroads kr. 135
Køb billet

Find vej