I maj kom endelig det længe ventede album "Stor langsom stjerne" - det første fra Sort Sol i 16 år!

Modtagelsen var svært positiv - og bl.a. gav Politiken 5 stjerner under overskriften: "Sort Sol hæver sig op i nattens himmelhvælvinger på nyt album". Gaffas anmeldelse var ligeledes 5-stjernet og her skrev man om "et orkester, der genopstår som Fugl Fønix fra asken og genopfinder sig selv." Soundvenue topper dem begge og giver 6 stjerner til det de kalder et "mesterligt og monumentalt storværk".

Så der er grund til store forventninger til Sort Sols koncerter i foråret 2018. Som de skrev i Berlingske om en af det års koncerter: ”Ingen tvivl om, at de seks var parate til at bevise, at Sort Sols æra så langt fra er slut, og alene det determinerede udtryk, der blev sendt fra scenen, når ellers faste travere

som ”Siggimund Blue”, ”Daughter of Sad” og ”Let Your Fingers Do The Walking” ramte publikum, viste, at der skal noget til, hvis nye rockkometer skal holde trit med de gamle.” Bandet er i øvrigt nomineret til 2 DMA statuetter, når prisshowet senedes live på TV2 11. November.

Et ”magtfuldt monument”, kaldte Ekstra Bladet det karriereopsamlende bokssæt med Sort Sol, der kom på gaden i 2011 samtidig med deres første fuldlængde koncert siden 2003, hvor der blev så stille omkring bandet, at det nærmest lignede en opløsning. Hvilket fik yderligere næring, da Lars Top

Galia i 2004 meddelte, at han nu forlod ”dansk rocks farligste orkester”, som Berlingske Tidende har kaldt denne musikalske monolit.

Det hele startede i 1977 under navnet Sods. Danmarks første og – skulle det vise sig – mest markante og  væsentligste punkband. Debutalbummet ”Minutes To Go” kom i 1979 og rummede bl.a. sangen til hjembyen ”Copenhagen”.  Det andet album hed ”Under en sort sol” (1980), og siden 1983 har bandnavnet været netop Sort Sol.  Trods den lange karriere er det kun blevet til 8 studiealbums undervejs med ”Flow My Firetear” (1991) og ”Glamourpuss” (1993) som de store mesterværker og med ”Snakecharmer” (2001) som det foreløbige sidste.