Mathilde Falch

Mathilde Falch



Mathilde Falch har i oktober 2017 udgivet sit 4. album ’Som Børn På Ny’- et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb. Det er indspillet med Mathildes faste band, der også er med hende på landevejene: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor). Med i studiet har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation.

’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.

Hurtigt fik ’Som Børn På Ny’ 5***** flotte stjerne af GFrock, som bl.a. skriver: ”Det lyder som om Falch har fundet vejen, og processen har kastet en af de stærkeste dansksprogede udgivelser jeg har hørt i år af sig.” …

”Falch virker hudløs ærlig, uden at blive decideret selvudleverende, gennem pladens 10 numre. Her er hverken en romantiseret flirt med mørket, eller det totale forfald, ej heller en blåøjet happy end og et jubeloptimistisk håb for fremtiden. Men der ER håb, selvom alle dæmoner ikke med garanti er fordrevet for evigt – og det virker lysere på den anden side, hvis man holder ved.” … Og GFrock afslutter: … ”Teksterne er sunget med en cool, stedvis stoisk, ro af Falch.

Jo, hun synger, men det er med en tillagt monoton klang og ro, som alle måske ikke vil finde lige fængslende, men som gik rent ind her. Det lyder både sejt og sårbart, skrøbeligt og stærkt når Falch får renset ud, på en måde hvor stemmen og teksterne får skabt noget der lyder meget ægte.”

GAFFA skriver i deres anmeldelse bl.a: ”..På sit fjerde album ’Som Børn På Ny’ lyder hun helt afklaret og med en ny ro med i sjælen. De hårde angreb er erstattet af forsoning og troen på, at det kan lysne. Men det er så ikke den musikalsk tone på albummet, der er rugende og mørk med et er køligt sus over melodierne. Men det underbygger til gengæld følelsen af at slippe fri af mørket…”

Mathilde Falchs forrige album, “Alle Taler”, blev i samme uge som udgivelsen udnævnt til “Ugens Album” på P4 og begge hendes singler fra albummet blev også̊ playlistet på P4. BT **** (4 stjerner) skriver om sangen ’Det Jeg Allerede Har’: ”Denne kærlighedssang er en femstjernet kærlighedssang” og fortsætter: "Ligesom Lou Reed har hun i den grad ordene i sin magt. Og endnu mere vigtigt, ligesom Lou er Mathilde kompromisløs helt ind til benet og i ordets allerbedste forstand." ShoutOutMusic ***** (5 stjerner): "Mathilde er helt sin egen".

Mathilde har i gennem de senere år opbygget en stadig større fanskare, og været på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist. Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.

Dato
lørdag 5. maj 2018
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:30
Forsalg
150,-
Dørsalg
170,-
Køb billet

Find vej