ANSON FUNDERBURGH & THE ROCKETS

ANSON FUNDERBURGH & THE ROCKETS

with BIG JOE MAHER


ET KRAFTFULDT MIX AF TEXAS & DELTA BLUES...

 

Senest Anson var på besøg i Vejle, var 22. november 2013 - den gang i konstellationen "GOLDEN STATE-LONE STAR BLUES REVUE" (med bl.a. Mark Hummel og "Little" Charlie Baty).

Til november 2017 gælder det Europa igen, men denne gang med sit eget band, "The Rockets", som han har været frontfigur for siden 1978.

På efterårets Europa tour præsenterer Anson Funderburgh & The Rockets selveste Big Joe Maher på trommer og sang.

 

Big Joe Maher

Big Joe Maher, er en amerikansk blues trommeslager, sanger og sangskriver, som ud over sit eget band, Big Joe & the Dynaflows, har arbejdet med mange blues musikere, herunder Bob Margolin, Mark Wenner, Ann Rabson, Jimmy Witherspoon, Bull Moose Jackson, Nappy Brown, Otis Rush, Earl King, Duke Robillard og Tom Principato. I 1998 fik Big Joe & the Dynaflows tildelt "The Washington Area Music Award" for "Best Blues Recording". I 2005 og 2009 fik Big Joe Maher af "The Washington Area Music Award" tildelt prisen som "Male Blues Vocalist Of The year".

 

Anson Funderburgh

Anson Funderburgh er nok bedst kendt for sine samarbejder med Sam Myers, men Anson har indspillet over en halv snes albums, og tilbringer meget af sin tid på vejen, og turnerer ikke kun i USA, men også i Europa.

Anson er anerkendt som en af de fineste repræsentanter for en musikalsk stil, der inkorporerer en kraftfuld blanding af Chicago, Texas og Delta blues. Funderburghs spil er smagfuldt - han har en lokkende lyd og helt unik blues-tone.

Guitarlegenden er 8 gange tildelt prisen "WC Handy Blues Award" - den prisuddeling der i dag hedder "Blues Music Awards" og stadig uddeles af "The Blues Foundation" i Memphis, Tennessee.

Anson Funderburgh er en yderst fremragende repræsentant for THE BLUES: ikke blot som diplomat for nutidig blues og for blues i almindelighed. Han er også tilgængelig for de nye bluespublikummer, samtidig med at være kreativ nok til at være interessant og underholdende for inkarnerede bluesveteraner blandt publikum.

 

 

 

Anson Funderburgh & The Rockets with Big Joe Maher er:

Anson Funderburgh – bluesguitar
"Big" Joe Maher - sang & trommer
Eric Przygocki – basguitar
Christian Dozzler – piano
"Gentleman" John Street - orgel

Dato
lørdag 11. november 2017
Arrangør
Start
20:00
Dørene åbner
19:15
Forsalg
165,-
Dørsalg
170,-
Medlemsrabat kr. 40
Køb billet

Find vej